Foto: Café Sidewalk

Café i Aarhus lokker med early bird-tilbud på brunch

Mandag til fredag i uge 42 kan de morgenfriske spare næsten 40 procent på et brunchbræt hos en café ved åen.

Planlægger du at sove efterårsferien væk? Hvis ikke dét er tilfældet, så er det måske Café Sidewalk, du skal lægge vejen forbi.

Caféen på Åboulevarden 56-58 har nemlig et særligt tilbud til de morgenfriske: Mandag til fredag i uge 42 kan du få et brunchbræt til 79 kroner, hvis du kommer før klokken 10.00.

Normalprisen for brættet er 129 kroner, så rabatten betyder, at du sparer næsten 40 procent.

Læs også: 3 retter for 75 kroner: Børn spiser billigt hos restaurantkæde i Aarhus

Du kan vælge mellem et brunchbræt med eller uden kød.

Versionen med kød består af røræg, bacon, purløg, yoghurt, coulis, mysli, ravost, laksesalat, kyllingesalat, fennikelsalami, choko spread, croissant, hjemmebagt kage, brød, rugbrød og smør.

Bestiller du vegetarversionen, får du røræg, purløg, yoghurt, coulis, mysli, ravost, rød krystalost, mojo, persillepesto, chok spread, croissant, hjemmebagt kage, brød, rugbrød og smør.