Foto: Væskebalancen

Bottleshop inviterer til hotdogs og fadøl

Bottleshoppen i Vestergade gentager succesen og sælger hotdogs og fadøl. Øllen kommer fra lokalt søsterpar.

Hotdogs og øl går bare helt fantastisk sammen. Når det så er gourmet hotdogs og fadøl, der bliver serveret, så er der ikke et øje tørt. Det er Væskebalancen, der torsdag den 2. september inviterer til hotdogs og fadøl.

Læs også: Kom til ’Art Inclusive’ på ARoS

Væskebalancen har tidligere afholdt et lignende arrangement, men denne gang har man opgraderet på øl-fronten. Øllen kommer nemlig fra søstrene Ida Maria Baadsgaard og Amalie Baadsgaard, som står bag SchwesterBrau. De vil stå og tappe deres egen West Coast IPA – Kongurens frisk fra fad. Samme øl kan du i dagens anledning købe to dåser af med hjem for 85 kroner.

Hotdogsne kommer fra Pickles Pusherne, så du kan være helt sikker på, at både hotdogs og øl er af højeste kvalitet. Køber du en hotdog, så får du en gratis fadøl.

“Ingen dag uden kaffe! Heldigvis har Aarhus flere skønne kaffebarer, der kan brygge en lækker kop mokka. Jeg øver mig i at drikke den sort, men vil nu allerhelst have en cappuccino eller flat white.”

Louise Sejr Højmark, Redaktør