Foto: Anders Trærup

Kom til ’Art Inclusive’ på ARoS

Nu får du muligheden for at opleve kunst og mad i topklasse, når ARoS inviterer til ’Art Inclusive’ fra den 2. september. En time på museet og 3 retter med drikkevarer ad libitum for 595 kroner.

Nogle gange kan mad nærmest være ligesom et kunstværk. Det tager ARoS nu til et nyt niveau, når de inviterer gæsterne til ’Art Inclusive’ i det smukke museum. Og man må sige, at man får noget for pengene.

Læs også: Sailing Aarhus inviterer til Fever-Tree Pink Cap Party

’Art Inclusive’ giver adgang til museet klokken 17.30. Her vil være mulighed for en hurtig tur rundt på museet eller til at fordybe sige i en af de mange flotte udstillinger. Klokken 18.30 starter middagen så i museets restaurant.

Her får du serveret snacks og bobler, tre retter med sæsonens friske råvarer og surdejsbrød med luftigt smør. Derudover vil der være drikkevarer ad libitum, hvor der vil være rødvine, hvidvine og en dessertvin, samt øl og sodavand. Efter middagen er der også kaffe og te sammen med lidt lækker, hjemmelavet chokolade. Det hele til en pris på 595 kroner. Hvis du har et ARoS årskort, får du 10 procent rabat til dig og en ledsager.

Gastronomi

Se alle