Vi er glade for at præsentere de 22 madboder til NorthSide 2026 i Aarhus! Nu er det din chance for at afgøre, hvem der fortjener SMAGprisen for bedste madoplevelse. Afstemningen er åben indtil den 6. juni, så stem på dit favorit sted herunder, så du kan sikre, at de løber med titlen.
Læs mere om madboderne under afstemningsmodulet.
Bedste madoplevelse på NorthSide 2026
Charm
Økologisk thaimad ved scenen
Fish N’ chips
Sprød fish’n’chips-lykke
Singh’s
Indiske favoritter med smag
Meyers
Flæskesteg og kanelsnurrer
Troldgaarden
Økologisk gourmettoast fra bunden
NorthSide Burger
Greasy burgere og vibes
Pizza Boys
Napolitansk pizza på surdej
Ildhu
Tacos over åben ild
Lakelands
Cremet pasta fra Italien
Sesam
Friske bowls og juice
MIB
Danske klassikere
Ugly pasta
Frisk pasta på festivalen
Det Gamle Land
Græsk fladbrød med omtanke
Mikuna
Snasket burgerkærlighed
Vild Is
Vild slush og øko-is
Oles Gård
Økologisk surdejspizza fra gården
Nicolai Chokolade
Chokolademager på festival
Restaurant Tiende
7-retters, fritter og vin
Pandekagen
Frisklavede pandekager i Sideshow
Clausens Fiskehandel
Friske danske østers
Mleko
Anmelderroste dumplings med smag
Diskorullen
Disko-pitaer med bid
Nicolai Chokolade
Skal den søde tand forkæles på Northside, skal du finde vej til Nicolai. Den unge chokolade entusiast, der til hverdag holder til i Guldsmedgade, gæster Eskelunden med både flødeboller, is og chokolade.
Landets ældste fiskehandel rykker på Northside med godt humør og en trailerfuld af havets viagra. ØSTERS! Danske hånddykkede østers fra vadehavsområdet serveret med økologisk citron og et skud tabasco. De hjælper måske på tømmermænd og 100% på humøret.
På NorthSide finder du en livlig pandekagebod i Sideshow. Her serveres både søde og salte pandekager – fra klassiske med sukker til fyldige varianter med ost, skinke og grønt. Sprøde, frisklavede og perfekte midt i festen.
Hos Det Gamle Land kan du få græsk fladbrød med hjemmelavede oksekødboller og tzatziki og trifli med hjemmelavet kompot samt gourmet makroner og flødeskum. De har fokus på biodiversitet og smag – kødet er fra egne dyr, der afgræsser naturområder.
Frem med danseskoene og den store sult! Diskorullen serverer fyldige, streetfood-inspirerede falafelpitaer og crispy fries. Where there’s disco, there’s a pita!
Lakelands bringer en bid af Italien med sig, når de gæster NorthSide med lækre, smagfulde og cremede pastaretter. Kom forbi og oplev italiensk stemning midt i Eskelunden.
Charm er med for 4. år i træk med økologiske og autentiske thailandske retter. Prøv deres signaturret, Pad Thai eller lad dig overraske af deres vegetariske curries. Til dagligt er de på Aarhus Ø, men under Northside kan du finde dem tæt ved hovedscenen.
De anmelderroste dumplings vender tilbage! Sidste år kaldt “højdespringer” og “super comfy dumplings med tryk på velsmagen”. Mleko-vognen serverer dem varme, saftige og uden unødvendigt pis.
Foodtrucken Lille Meyer er igen rullet til Northside. Her serveres vores klassiske flæskestegssandwich til at stille festivalsulten. De har også udvalgt bagværk fra deres bageri – bl.a. den velkendte kanelsnurrer der kan duftes i hele Eskelunden.
Ildhu bringer igen vaskeægte bålhygge med på NorthSide, når de tænder op for den store bålgryde midt på pladsen. I år kan du svinge forbi bålet og stille festivalsulten med tacos m. grillet ananas & grillet majs.
Vin, øl, fritter og god stemning! Restaurant Tiende & Den Fede Drue byder på 7-retters menu, mindre retter, sprøde fritter og rösti. Kom forbi og nyd festivalen med et glas i hånden.
Vild Is Bar servere DK’s bedste Slush Ice både med og uden sprut. Vild Is er blevet fast inventar på NorthSide, hvor de selvfølgelig også har taget deres lækre økologiske ispinde og plantebaserede “flødeis” med.
Singh’s Indian Food er igen i år på Northside Festival! Kom forbi og prøv deres populære Butter Chicken, Sprøde Veg Samosa, Channa Masala og meget mere! De glæder sig til at se dig!
Hos Oles Gård finder du 100% økologiske pizzaer lavet på surdej. Hos Oles Gård er smagsoplevelsen i fuld fokus, uanset om du vælger vores pizza m. salami eller m. svampe.
Trænger du til en pause fra koncerterne? Kig forbi MIB på NorthSide og få lækker festivalmad lavet på gode råvarer. Mød deres smilende frivillige og nyd danske klassikere. De glæder sig til at se jer!
NorthSide fyrer op for stemningen og grillen med greasy burgere og gode vibes! Prøv NorthSide burgeren som enten cheeseburger, sprød fried chicken med hot honey eller veggieburger – perfekt festivalfuel, når sulten rammer.
Pizza Boys bringer smagen af Italien direkte til dig med napolitansk inspirerede surdejspizzaer. Vores pizzaer er lavet på langtidshævet surdej og bagt i italienske stenovne. Du får en sprød bund og saftig midte fyldt med smag – perfekt til festival.
Hos Sesam serverer de smagfulde bowls fyldt med saftig kylling eller lækre grøntsager, toppet med friskhed og velsmag. De har også friskpresset juice – perfekt til en sund og forfriskende pause midt i festivalens summende liv og gode energi.
Hos Mikuna får du hjemmelavet, men sår’n ægte, snasket festivalsmad. De tager igen i år vores lækre burger med på NorthSide. Prøv den, den er ren kærlighed.
Lige ved Astra finder du en økologisk bondegård, der serverer gourmettoast lavet fra bunden. Sprødt brød fyldes med økologisk ost, kød og friske grøntsager. Hos Troldgaarden får du ærlig smag og kvalitet i hver eneste bid.
Ugly pasta er en pastabar i hjertet af Aarhus, hvor de laver hjemmelavet økologisk pasta. Nu tager de maskinen med på Northside, så de kan producere helt frisklavet pasta! Den serverer de med henholdsvis en okseragú og en vodkasovs under festivalen!
Brasserie 1864 er rykket fra Ebeltoft til Aarhus med sprød Fish N’ Chips! Friteret sejfilet, gyldne fritter og cremet tatarsauce – klassisk comfort food med masser af crunch.