Ny kaffebar er netop åbnet i Aarhus Nord tæt på universitetet. Kvaliteten er i højsædet, og der er god plads til at udnytte deres gratis WiFi.
Kaffebønnen er det seneste skud på stammen af Aarhus’ mange kaffesteder. Den lille café er åbnet på Jordbrovej tæt på Stakladen og Det Kongelige Bibliotek.
Kaffebaren er stadig i udvikling, men folkene bag ville igang med det samme. De slog dørene op i går og tilbyder kaffe lavet af bønner fra Clever Coffee, cookies, cheesecake og boller med ost og syltetøj.
Læs også: Nyt mikrobageri er åbnet i J.M. Mørks Gade
Du kan enten få dit koffeinskud to go eller slå dig ned i de bløde møbler og udnytte stedets gratis WiFi.
Kaffebønnen går snart igang med at lede efter flere ansatte, så de kan udvide deres åbningstider. Til en start har de åbent 8:30 – 15:00 på hverdage og lørdag 9:00 til 15:00.
Du kan få alt lige fra en espresso til en cortado eller iced coffee, og priserne på kaffen ligger mellem 23 og 43 kroner.