Foto: Erlings Jazz- og Ølbar

Barer i Aarhus: 9 steder du kan skåle i lækre drikkevarer

Hvis du er tørstig efter en god øl og hungrer efter god stemning i Aarhus – så er du landet det helt rigtige sted! Der er nemlig mange muligheder i Smilets By, og vi har lavet en guide til 8 hyggelige barer i Aarhus. Lige fra det uformelle værtshus til den smarte ølbar.

Læs også: Budgetvenlige barer til byturen sidst på måneden

Tir na nÓg – Den eneste bar i Aarhus med Corona på fad

Tir Na nog ølbar
Foto: Tir na nÓg

På Frederiksgade finder du Tir na nÓg, en irsk gastropub med et øludvalg, der skiller sig ud. Her kan du vælge mellem 28 fadøl og 14 specialøl på dåse eller flaske. Inklusive den eneste Corona på fad i Aarhus og en af kun to steder med GAMMA fadøl. Der er også alkoholfri øl både på fad og flaske, så ingen behøver at gå tørstige hjem.

Den hyggelige pub rummer fire forskellige stuer, hvor du kan nyde alt fra afslappede stunder til festlige aftener med live musik.

Vil du dykke endnu dybere ned i smagene, tilbyder de ølsmagninger, som blot skal bookes på forhånd. Du kan også tage til Pub Quiz hver torsdag og nyde mange gode øl imens.

Hvor: Frederiksgade 38-42, 8000 Aarhus
Læs mere: På deres hjemmeside

Vinstuen – En ægte Aarhus-klassiker

Barer i Aarhus
Foto: Vinstuen

Vinstuen i Fiskergyden, som er lige bagved Åboulevarden, er kendt og elsket blandt Aarhusianere. Her kommer mange studerende, som skal skylle ugen ned med en kold Ceres Top.

Det er en hyggelig og rummelig bar, hvor der er god plads – både til rygere og ikke-rygere. Vinstuen er et af Aarhus’ ældste værsthuse, og de har i følge dem selv, ikke serveret en lunken øl siden 1913.

Du skal nemlig ikke lade dig snyde af navnet, der bliver helt klart langet flere øl over disken end vinglas på Vinstuen. Især om onsdagen, til deres elskede pubquiz, er stemningen helt i top.

Tag dine venner under armen og test hvem af jer, der ved mest om alt fra ministre til landevejscykling. Selvfølgelig mens I nyder en kold øl.

Adresse: Fiskergyde 15, 8000 Aarhus C
Læs mere: På Vinstuens Instagram

Pinds Café – Et af Aarhus’ mest ikoniske og traditionsrige barer

Foto: Pinds Café

Pinds Café er et af Aarhus’ absolutte kultsteder og et ikonisk sted i Skolegade, hvor historien sidder i væggene, og stemningen altid er i top. Siden 1930’erne har gæster strømmet til for at opleve den helt særlige kombination af charme, uformel hygge og festligt byliv.

Her starter mange aftener med en afslappet drink i baren, og inden man ved af det, er lokalet fyldt med god musik, glade mennesker og den der karakteristiske Pinds-stemning, som man ikke finder andre steder. I weekenden løfter energien sig endnu et niveau, og caféen forvandles til et livligt nattehotspot med masser af puls og personlighed.

Pinds Café er også et hit til private events lige fra cocktailkurser til firmafester, hvor det imødekommende personale sørger for, at oplevelsen bliver både sjov, nærværende og helt nede på jorden.

Adresse: Skolegade 11, 8000 Aarhus
Læs mere på: Pinds Café

Erlings Jazz- og Ølbar – Jazzbar i Aarhus

Barer i Aarhus
Foto: Erlings Jazz- og Ølbar

Aarhus har som sagt mange gode barer, men på Erlings Jazz- og Ølbar kan du nyde din lækre specialøl sammen med blandt andet Miles Davis, John Coltrane og alle de andre jazzlegender. Eller i hvert fald til lyden af dem.

Her har de et bredt udvalg og skiftende sortiment på deres fadølshaner, og du kan få alt fra IPA til stout. Du kan næsten altid prøve noget nyt, når du besøger baren. Men kvaliteten og atmosfæren er det samme.

Barens hyggelige indretning med røde, tunge gardiner og små træborde skaber en hyggelig stemning, som er perfekt til dybe samtaler og gode minder.

Nogle onsdage inviterer de til live jazzkoncert i baren, hvor du virkelig kan nyde musikken og øllen sammen med dem, du holder af. Find mere information og følg med i deres koncerter her.

Adresse: Nørreport 8, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside

ÅBEN Aarhus – Fyldt med gode kvalitetsøl

Barer i Aarhus
Foto: ÅBEN

Åben startede som et bryggeri i Kolding, men åbnede i 2020 en ølbar i Aarhus og er hurtigt blevet et hit blandt ølentusiaster i Aarhus. Det er en ølbar, hvor der er god plads, lyst og smukt. Her er du altså langt væk fra det brune værtshus, men hyggen og den gode stemning følger med.

Åben serverer 24 øl på fad, som enten kommer fra deres eget bryggeri eller fra deres gode venner rundt i verden. Her har øllene virkelig en høj kvalitet og de brygger nye øl hele tiden, så du kan altid blive overrasket og lære noget nyt – så længe du er åben overfor det.

Det er klart en af de barer i Aarhus, hvor du får den aller højeste kvalitet af øl. De har også en række drikkevarer på flaske – både øl, sodavand, vin og kombucha. Hvis du vil arrangere en spændende aften for vennerne, hvor I kan blive klogere på øl og smage deres lækkerier, kan du kontakte dem for en ølsmagning.

Hvor: Rosensgade 28, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside

Mundhæld – En af de barer i Aarhus med flest specialøl

Mundhæld
Foto: Mundhæld

På skønne Vestergade, hvor der summer af liv, kan du finde Mundhæld. Her får du lækre specialøl i lange baner. Når du kommer ind, bliver du mødt af en stor tavle med de øl, du kan vælge imellem.

Mange af deres øl er fra mindre bryggerier, som Aarhus Bryggeri og Grauballe Bryggeri. Kortet indeholder noget for enhver smag, og du kan også få vin og endda glutenfri øl.

Baren har en hyggelig atmosfære, hvor du endda kan sidde udenfor på den hyggelige gade, hvis vejret tillader det. Ellers er baren indrettet i rustik atmosfære med forskelligartede genbrugsmøbler. Desuden har de brætspil, hvis I vil hygge med et spil til smagen af lækre øl.

Hvor: Vestergade 51, 8000 Aarhus C
Læs mere: På Mundhælds Instagram

Enigma – Farverige cocktails til en 50’er på barer i Aarhus

Enigma - Budgetvenlige barer
Foto: Enigma

Hvis du er til farver, fest og cocktails til gode priser, så er Enigma på Frederiksgade et nyt sted, du skal kende. Her koster alle cocktails kun 50 kroner, og de bliver tappet direkte fra hanen, uden at gå på kompromis med smag eller kvalitet.

Bag baren står to unge aarhusianere, der laver alt fra bunden, lige fra sirupper til juice.

Den rå, pink og metalliske indretning gør Enigma til et oplagt sted til både fyraftensdrink og forfest, når pengene er små, men lysten til cocktails er stor.

Adresse: Frederiksgade 58, 8000 Aarhus C
Læs mere på: Enigmas Instagram

Lecoq – Hyggelig atmosfære og kolde øl i Latinerkvarteret

Lecoq
Foto: Lecoq

Lecoq, som ligger i det hyggelige Latinerkvarter, er endnu en Aarhus-klassiker. Her er der altid god stemning og fyldt med glade, unge mennesker. Baren har en uformel, hyggelig atmosfære, som er perfekt til en aftensøl – endda udenfor i solen, hvis vejret tillader det.

Lecoq er især kendt for chartreuse. En grøn fransk likør lavet på over 130 urter, blomster og som har en meget karakteristisk sød, men stærk smag. Likøren er det mest solgte på Lecoqs menukort, og rygtet går endda på, at den lille bar i Aarhus er den største forhandler af likøren i hele verden.

Baren har SU-venlige priser, meget rart personale og både plads til rygere og ikke-rygere. Det er en skøn bar, hvor man kan bruge mange timer på at drikke flaskeøl, rafle og snakke. Lecoq er en af de mest legendariske barer i Aarhus – og med god grund.

Hvor: Graven 14, 8000 Aarhus C
Læs mere: På Lecoqs Instagram

Alberts – De vildeste happy hours blandt barer i Aarhus

Alberts
Foto: Alberts

Hvis du kun har været på Alberts til standup, så kender du slet ikke til alle de lækre tilbud, baren også har på andre tidspunkter. For eksempel deres day drinking-koncept, hvor du fredag og lørdag mellem 12.00 og 17.00 kan få stor fadøl fra 30 kr., specialøl for 40 kr. og klassiske drinks til kun 25 kr. Ja du læste rigtigt, du kan simpelthen få en gin & tonic for sølle 25 kroner!

Alberts ligger i Aarhus’ ældste kælder, og stemningen er lige så hyggelig, som priserne er venlige. Når day drinking slutter, starter 2-for-1 cocktails – så festen kan sagtens fortsætte til langt ud på natten. Køb eks. to raspberry rascal eller to basil sour smash til kun 100 kr.

Adresse: Store Torv 3, 8000 Aarhus C
Læs mere på: Alberts Bar