Sommeren er på vej, og nu er det nærmest officielt – du kan i hvertfald få fire helt nye sommerkager hos den store og dygtige bagerikæde.
Nu kan du få fire helt nye sommerkager i Lagkagehusets bagerier og butikker over hele landet. De fire varianter er luftige kager med den søde smag af dansk sommer og friske bær fra haven.
Du kan for eksempel få en citronroulade bestående af en blød og luftig rouladebund rullet med et lag citronfromage og sprøde, hvide chokoladekugler. Mmmm! På toppen har konditorerne pyntet med flødeskum, ribs, brombær, marengstoppe og stykker af god chokolade.
Læs også: Kage i Aarhus: Her er 3 kanongode kagesteder i Aarhus
Du kan også få en (vegansk) solbærsnitte med solbærfromage på en sprød bund af chokolade, kokos og puffede ris. På toppen er sødlig solbærgelé pyntet med lilla kornblomst. En let og frisk bid af sommeren.
De sidste to varianter er en jordbærdrøm, en svampet gateau marcel-bund af hvid chokolade med jordbærfromage, og en rosenlagkage bestående af bløde lagkagebunde i lag med ribsfromage med rosenvand svøbt i marcipan og pyntet med sæsonens ingredienser.
Mums! Vi er så klar til sommer – men specielt til sommerkager.