Foto: Café Fry.

Ny café i Bruuns Galleri har slået dørene op

Annonce: På førstesalen i Bruuns Galleri kan du nu besøge det første spisested nogensinde – og åbningsugen byder på brunch til bare 69 kroner.

Nu kan du nyde en kop kaffe, en god burger eller en lækker pastaret – blandt andet – på førstesalen i Bruuns Galleri. Tirsdag den 1. oktober klokken 10.00 slog Café Fry nemlig dørene op og byder nu på mad og drikke til gæsterne i shopping centret.

“Vi går efter en hyggelig caféstemning, hvor folk kan få en kop kaffe, et glas vin eller en øl og noget at spise. Men man kan også bare kigge hurtigt forbi, hvis man trænger til noget sødt, mens man er ude at shoppe,” siger indehaver Ali Poyraz.

Den første uge kan du som et særligt åbningstilbud få caféens brunch til bare 69 kroner. Her får du serveret en pandekage med sirup og friske frugter, røræg, bacon, brunchpølser, tunmousse, toast med skinke og ost, yoghurt med mysli, tomat, peberfrugt, marmelade, brieost, nutella, smør og brød samt en kop kaffe eller te.

En café for alle
Generelt byder Café Fry dog på alt det, du forbinder med klassisk cafémad – for eksempel sandwich, tærter, toast, salater, pastaretter, burgere, steaks, nachos, tortillas, pandekager og is. Priserne starter fra 50 kroner og op, så alle kan være med – men det betyder bestemt ikke, at Café Fry går kompromis med kvaliteten.

“Vi er meget prisbevidste, men har også rigtig god service, og vores råvarer er af høj kvalitet. Så gæsterne får virkelig noget for pengene,” siger Ali Poyraz, der håber, at gæsterne i Bruuns Galleri vil tage godt imod Café Fry.

Caféen har åbent mandag til lørdag fra klokken 10.00 til 22.00 samt søndag fra klokken 10.00 til 21.00.