To Aarhus-restauranter får pris for god og billig mad

To Aarhus-restauranter får pris for god og billig mad

af -
Foto: Pixabay.

To aarhusianske restauranter blev til Michelin-uddelingen 2018 tildelt en Bib Gourmand.

Mandag den 19. februar var aftenen for den store Michelin-uddeling, og udover Michelin-stjernerne blev også Bib Gourmand-priserne uddelt – blandt andet til to aarhusianske restauranter.

Bib Gourmand er Michelin-stjernens lillebror og bliver givet til de restauranter, som tilbyder sine gæster god mad til rimelige priser. I Aarhus blev det Restaurant Hærværk på Frederiks Allé 105 og Restaurant Pondus ved Åboulevarden 51, som endnu en gang blev hædret med prisen.

Begge restauranter fik nemlig en Bib Gourmand allerede i 2015 og har holdt fast i prisen siden.

Læs, hvem der løb med årets Michelin-stjerner i Aarhus, her.

Nanna Lundstrøm Rasmussen
Skribent. Ugentlig cafégænger, kaffeentusiast og storspisende sushielsker. Uddannet i Communication & Media Strategy på VIA Design & Business School.