Steak. Bøf. Kød. Det, vil mange mene, er hovedingrediensen og dermed det vigtigste ved et rigtig godt måltid. Derfor skal det naturligvis være mørt, saftigt og for alt i verden ikke sejt eller senet.

Hos MASH bliver ovenstående bestemt ikke et problem. Modern American Steak House er forkortelsen for MASH. Et dejlig konkret navn, der lokker kødelskeren, og som desuden har opnået stor succes i både ind- og udland.

Kobekød og vin af den bedste kvalitet
MASH’s succes kommer især af deres kvalitetskød, der er nøje udvalgt og kommer fra noget af det bedste kvæg i verden.

Kødudvalget spænder helt fra dansk dry-aged steak til Uruguay Ribeye og saftigt kornfodret amerikansk kvæg fra Nebraska. Du kan også prøve det japanske Wagyu-kød, også kaldet Kobekød, som MASH især er kendt for.

Til en god bøf hører der også et glas vin, der formår at passe i smagen. Det kan du i den grad få på MASH. Hos MASH i Aarhus har de vin i verdensklasse og er tilmed blevet tildelt vinverdenens Michelin-stjerner som den eneste restaurant i Jylland. Med et sortiment af over 600 vine og en tjenerstab bestående af flere sommeliers, er du sikret en rigtig god vin, der falder i din smag.

International succes i Smilets By
MASH tæller i dag otte restauranter i Danmark. Siden har deres store succes bragt dem ud på den internationale scene med restauranter i Tyskland og London. Foruden de danske priser, har de også her opnået en popularitet, der har resulteret i flere priser i rygsækken.

MASH i Aarhus vinder udover deres udsøgte steak- og vinmenu på deres hyggelige omgivelser i den samme bygning som det berømte Hotel Ritz. Ligesom på MASH er der på hotellet ikke overladt noget til tilfældighederne, og der er tænkt på enhver detalje. Her kan du med fordel kombinere den gastronomiske oplevelse fra MASH med et hyggeligt hotelophold i Aarhus og dermed forlænge denne unikke madoplevelse.