Det sker i april – Foråret er for alvor over Aarhus, og kalenderen er fyldt med oplevelser. I april kan du blandt andet tage til påskejazz med buffet, spille banko, smage dig gennem specialøl fra danske bryggerier eller komme med på sanketur i naturen.
Vi har samlet en håndfuld events, du kan skrive i kalenderen i løbet af måneden.
Find flere events i eventkalenderen her
Påskejazz og frokost på Café Støj

Påskesøndag kan du kombinere god mad og levende musik, når der er påskejazz på Café Støj. Her venter en klassisk dansk påskebuffet med blandt andet sild og laks, æg, frikadeller, svinemørbrad og søde påskekager – perfekt til en hyggelig eftermiddag i byen.
Under og efter maden sørger jazzpianist Oscar Balund og hans band for stemningen med swingende jazz og masser af spilleglæde. Oscar studerer på musikkonservatoriet og er blandt andet kendt fra kvartetten De Fire Maver, der har spillet rundt i Europa.
Dato: 3-4 april kl. 13-15
Adresse: Jægergårdsgade 150, 8000 Aarhus
Køb din billet her
Cocktails og banko hos BARe VIN

Er du klar på en anderledes aften i byen, kan du kigge forbi BARe VIN, der inviterer til cocktail og banko. Her kombineres cocktailsmagning med klassisk bankospil, når deltagerne smager tre forskellige cocktails med et kreativt twist. Hver gang en ny drink serveres, får du en kort introduktion til cocktailen, inden der spilles banko.
Der spilles tre runder – én for hver cocktail – hvor der både er præmier for én række og fuld plade samt forskellige sidegevinster. Præmierne er naturligvis “våde” og kommer fra BARe VIN’s sortiment, og der er også mulighed for en alkoholfri cocktailmenu.
Dato: 4. april kl. 19
Adresse: Værkmestergade 25B, 8000 Aarhus
Køb din billet her
Øl & Hygge hos Aarhus Bryghus

Lørdag den 11. april kan du tage forbi Aarhus Bryghus, når de inviterer til Øl & Hygge – en dag dedikeret til gode smagsoplevelser. Her kan du smage øl fra en række danske bryggerier, blandt andet Gamma Brewing Company, Ebeltoft Gaardbryggeri og Amager Bryghus, og samtidig gå på opdagelse blandt stande med kaffe, spiritus og mad.
Arrangementet minder om en lille ølfestival, hvor du kan købe smagsprøver direkte hos de forskellige producenter og nyde dem i bryghusets hyggelige rammer. Der er siddepladser både indendørs, i baghaven og i telt i gården, så du kan slå dig ned og tage smagsoplevelserne i dit eget tempo.
Dato: 11. april kl. 11-17
Adresse: Gunnar Clausens Vej 26C, Viby J
Køb din billet her
Tyske Vindage Aarhus 2026

Er du nysgerrig på tysk vin, kan du kigge forbi, når der igen inviteres til Tyske Vindage i Aarhus. Arrangementet giver dig tre timers smagning af tyske kvalitetsvine, hvor du kan gå på opdagelse i forskellige stilarter og druer.
Undervejs kan du møde importører og udvalgte vinmagere, som deler ud af deres viden og historier bag vinene. Her er der lagt op til en hyggelig dag med god stemning, masser af inspiration og mulighed for at finde nye favoritter i glasset.
Dato: 12. april kl. 10-18
Adresse: Turbinehallen, Kalkværksvej 12, Filmbyen 19, Aarhus C
Køb din billet her
Sanketur i Moesgaard Skov

Kom med på sanketur i Moesgaard Skov og oplev naturens spiselige skatkammer. På turen viser sankere og vild mad-eksperter Thomas Askov og Nina Fay Christensen, hvordan du kan genkende og bruge nogle af de planter, der vokser i skoven og på engen ved Moesgaard.
Undervejs smager I på naturens råvarer og får tips til, hvordan de kan bruges i køkkenet. Det bliver en inspirerende eftermiddagstur i naturen med fokus på variation, nye smage og planter, du måske går forbi til daglig.
Dato: 17. april kl. 13-15
Adresse: Moesgård Strandkiosk, Strandskovvej 21, 8270 Højbjerg
Køb din billet her
Fællesspisning på Café Gaya

Det sker i april nemlig at Café Gaya inviterer til fællesspisning med økologisk mad og hyggeligt samvær. Her spiser gæsterne ved langborde, hvor både venner, familier og solo-gæster er velkomne. Maden serveres som tag-selv-bord og består af en vegetarisk varm ret samt forskellige powersalater, dips og brød – alt sammen økologisk og lavet fra bunden med fokus på sæsonens råvarer.
Udover maden byder aftenen også på inspirerende talks og gode samtaler, hvor fællesskabet er i centrum.
Dato: 20. april kl. 18
Adresse: Fjordsgades foreningshus, N.J. Fjords Gade 2, Aarhus C
Køb din billet her
En aften med Michel Michaud hos Essens i Risskov

Oplev en eksklusiv aften med Michel Michaud og chefkok Anders Udengaard, hvor de præsenterer en unik menu bestående af 5 snacks og 5 retter, der kombinerer fransk og dansk gastronomi på højeste niveau.
Menuen er skabt i tæt samarbejde og hylder begge køkkener med klassiske teknikker og moderne finesse. Aftenen byder på nærvær, historier og en uforglemmelig madoplevelse.
Dato: 23. april 2026
Adresse: Nordre Strandvej 56, Risskov
Køb din billet her





