Hvem elsker ikke en varm pizza med sprød bund og lækre toppings? I Aarhus kan pizzaelskere gå på opdagelse i et bredt udvalg af lækre pizzaer for enhver smag!
SMAGprisen har tidlige på året været på jagt efter den bedre pizza, Aarhus har at byde på. Her kan du læse mere om vinderen, og alle de andre nominerede, der gav dem kamp til stregen!
Læs også: All you can eat & drink I Aarhus: Her kan du spise og drikke alt, hvad hjertet begærer!
Fratelli Pizza – Vinder af Aarhus´ bedste pizza 2024
Når du besøger Fratelli Pizza på Trøjborg i Aarhus, er der ingen tvivl om, at du får serveret en Pizza i særklasse! Her har aarhusianerne i mange år kunnet nyde lækre italienske pizzaer for enhver smag.
Hos pizzariet på Trøjborg er der fokus på råvarer i topkvalitet og altid at skabe den gode oplevelse for alle gæster. Netop denne tilgang har været med til at sikre Fratelli Pizza SMAGprisen for Aarhus´ bedste pizza 2024!
Hos Fratelli kan du få en italiensk pizza, der får dine smagsløg til at tro, de befinder sig på en fortovsrestaurant i Rom. Prøv for eksempel en Fratelli med tomatsauce, mozzarella, salsiccia-pølse, napoli-salami og aubergine, og spæd eventuelt oplevelsen op med en omgang carpaccio, vitello tonnato eller hvidløgsbrød.
Fratelli kan diske op med en håndfuld vegetarpizzaer, og alle pizzaer kan laves glutenfri eller med plantebaseret ost. Så kan alle være med!
Hvor: Du finder Fratelli Pizza på Tordenskjoldsgade 81, 8200 Aarhus N
Du kan læse mere om Fratelli Pizza på deres hjemmeside her!
Pizza Smeden – Andenpladsen i Aarhus´ bedste pizza 2024
Hos Pizza Smeden, som ligger på Guldsmedgade i Latinerkvarteret, er intet overladt til tilfældighederne. Her fortæller hver en bid, at der er styr på teknikkerne og råvarerne. Når der bliver lavet pizzaer hos Pizza Smeden, er det efter italienske opskrifter, der er blevet brugt i mere end 25 år – men menukortet er stadig moderne og friskt!
Som navnet måske afslører, er et af Pizza Smedens vigtigste værktøjer den store stenovn. Her bliver pizzaerne bagt over åben flamme, for at sikre den perfekte sprøde skorpe. Selve dejen til pizzabundene bliver langtidshævet, og råvarerne til fyldet er primært italienske.
På menukortet hos Pizza Smeden finder du 17 forskellige pizzaer, så der er helt sikkert noget lige efter din smag! Menuen indebærer alt fra de klassiske pizzaer til de mere specielle.
Hvor: Du finder Pizza Smeden på Guldsmedgade 17, 8000 Aarhus C.
Du kan læse mere om pizza Smeden på deres hjemmeside her!
Markus Pizzeria – Tredjepladsen i Aarhus´ bedste pizza 2024
På toppen af Trøjborg, Aarhus, finder du et pizzeria, som har glædet pizzaelskere siden 1998. Markus Pizzeria er en af de ældste pizzarestauranter i byen og har gennem årene opbygget et ry for deres autentiske napolitanske pizzaer. Med over 25 års erfaring er det stedet, hvor passion for pizza møder håndværk i særklasse.
Når du bestiller en pizza hos Markus Pizzeria kan du altid regne med, at den er i orden. Her er det nemlig en selvfølge, at kvaliteten altid er helt i top.
Pizzeriaet har ikke blot eksisteret længe; de har også udmærket sig på landsplan. I 2022 blev deres margherita pizza kåret som Danmarks bedste. Dette viser restaurantens engagement i at levere den højeste kvalitet, hver gang en pizza forlader ovnen.
Hvor: Du finder Markus Pizzeria på Herluf Trolles Gade 43, 8200 Aarhus N.
Du kan læse mere om pizzeriaet på deres hjemmeside her.
Pizza Boys
Er du på udkig efter den perfekte surdejspizza, skal du et smut forbi Pizza Boys! Her har de helt styr på principperne bag en smagfuld pizza.
Hos Pizza Boys er konceptet enkelt. Det skal være varmt, og det skal gå hurtigt. Pizzaerne er lavet på surdej efter napolitanske principper. Fordi det ganske enkelt er lækrere.
Du kan vælge mellem 6 forskellige pizzaer, og de koster alle det samme. 99 kroner. Det er praktisk. På menuen finder du både spicy salami, prosciutto, kartoffelpizza og flere pizzafavoritter.
Hvor: Du finder Pizza Boys på Skovgaardsgade 13 og Frederiks Allé 105 st. th., 8000 Aarhus C
Du kan læse mere om Pizza Boys på deres hjemmeside her.
Melværk
Hos det moderne italienske spisested, Melværk, får du meget mere end bare en pizza. Her fortæller hvert slice historien om en kærlighed til de allerbedste råvarer.
Ligesom hos mange pizzeriaer, så spiller pizzaen hovedrollen i Melværks film. Men som en lidt anderledes birolle har vi mel og dej, deraf navnet. De to ingredienser gør maden helt speciel. Dejen er kilden til en luftig pizza, hvor du kan smage kærligheden til håndværket.
Melværk er blevet så populær i Aarhus, at de nu både har lokation i Riiskov og i Lighthouse på Aarhus Ø.
Hvor: Du finder Melværk på Helga Pedersens Gade 37, 8000 Aarhus C eller Møllehatten 32, 1 th, 8240 Risskov.
Du kan læse mere om Melværk på deres hjemmeside her!
Piccolina
Hos Piccolina er det ikke svært at drømme sig væk til pizzaens hjemland. Her leder hver bid tankerne hen mod en lille lokal pizzabiks i Italiens gader!
Når du besøger Piccolina, kan du få en autentisk pizzaoplevelse ikke så langt fra, hvor du bor. På den italienske restaurant huserer Salvo, som går op i kvalitet og god mad.
Med hjælp fra hele familien giver de en fornemmelse af et lille stykke af Italien. På Café Piccolina får du ikke 100 forskellige retter – men du får en brandgod smag i munden.
Hvor: Du finder Piccolina på Skolegyde 8, 8000 Aarhus C.
Du kan læse mere om Piccolina på deres hjemmeside her.
Il Locale
Når du er på udkig efter en ægte Brooklyn-style pizza, behøver du ikke længere væk end Latinerkvarteret i Aarhus. Her ligger Il Locale som en sand pizzaperle.
Il Locale, som er beliggende på Guldsmedgade 36, har vundet flere priser for deres fantastiske pizzaer i Aarhus! Sæt tænderne i en af deres 15 forskellige pizzaer, der alle er inspireret af en Brooklyn-style italiensk pizza.
Pizzadejen koldhæver i op til fem døgn, og kan selvfølgelig også fås glutenfri. På menukortet finder du også antipasti, søde desserter samt naturlig vin og skæve øl.
Hvor: Du finder Il Locale på Guldsmedgade 36, 8000 Aarhus C.
Du kan læse mere om Il Locale på deres hjemmeside her!
De Fyrretyve Røvere
Hos De Fyrretyve Røvere får du en pizza med et eksotisk, mellemøstligt præg – lavet med både kant og masser af personlighed.
Brødrene bag De Fyrretyve Røvere har altid haft en stor kærlighed for det italienske køkken. Derfor har den mellemøstlige take-away restaurant de seneste år serveret en nyfortolkning af pizzaen.
Her er der altså tale om en nyfortolkning, som er et modspil til de traditionelle pizzaer. Du kan se frem til overraskende smage og en pizza, der skiller sig ud fra mange andre.
Hvor: Du finder De Fyrretyve Røvere på Frederiksbjerg Torv 1, 8000 Aarhus C eller Louisevej 4, 8220 Brabrand.
Du kan læse mere om De Fyrretyve Røvere på deres hjemmeside her!
AmoRomA
Trænger du til en smuttur til Roms gader? Så behøver du ikke tage længere end til AmoRomA på Vestergade!
Når du bestiller en pizza hos AmoRomA, er det lidt som at være i Trastevere i hjertet af Rom. Her bliver pizzaerne blandt andet lavet med ingredienser importeret direkte fra Italien.
For at sikre den autentiske smag og den sprøde skorpe, bliver pizzaerne lavet i en Morello pizzaovn. Det sikrer også, at pizzaerne er klar på blot 120 sekunder!
Hvor: Du finder AmoRomA på Vestergade 60, 8000 Aarhus C.
Du kan læse mere om AmoRomA på deres hjemmeside her!
SPRÖD
Hos SPRÖD kan du spise pizza med god samvittighed. Her har de nemlig fokus på at lave smagfulde pizzaer med særligt udvalgte og bæredygtige råvarer.
SPRÖD Pizza har adresser flere steder i Aarhus, og her er der fokus på at kreere pizzaer med bæredygtighed i højsædet. Derfor bruger de særligt udvalgte råvarer, for at sikre den gode kvalitet. Spröd forener det traditionelle italienske køkken med den skandinaviske madkultur, hvilket resulterer i en alsidig og super lækker menu!
Du går ikke galt i byen, ved at tage en tur på SPRÖD.
Hvor: Du finder SPRÖD på Odensegade 35, 8000 Aarhus C, Rosenvangs Alle 214, 8270 Højbjerg eller Nordre Strandvej 35, 8240, Risskov.
Du kan læse mere om SPRÖD på deres hjemmeside her!