Aarhus´ bedste is 2024: Se vinderen og de andre nominerede her!

Sommeren er over Aarhus, og det betyder også at issæsonen er i fuld gang! I Aarhus er der et væld af gode steder, når du er på udkig efter en god is. Derfor har konkurrencen været tæt, da vinderen af Aarhus´ bedste is skulle findes.

Vi har dog fundet en vinder og kan derfor præsentere Aarhus´ bedste is 2024, og de andre nominerede der gav dem kamp til stregen. Så hvis du er på jagt efter en lækker is, kan du læse med her og finde inspiration til dit nye yndlingssted!

Læs også: Aarhus´ bedste burger 2024: Se vinderen og de andre nominerede her!

Dolce Vita – Vinder af Aarhus´ bedste is 2024

Dolce Vita
Foto: Dolce Vita

“Fatto a mano” betyder håndlavet, og det er præcis, hvad der kendetegner Dolce Vitas is. Alle ingredienserne bliver nemlig rørt i hånden, inden de kommer i ismaskinen og bliver frosset til den lækre is. Hver eneste variant bliver nøje kontrolleret, så både smagen og konsistensen altid er i top.

Når du besøger Dolce Vitas isbutikker i Aarhus, kan du nyde alt fra frisk og let sorbet, yoghurtis, mousse og fyldig mælkeis. Isdisken er altid fyldt med lækre smage, så der er virkelig noget for enhver smag.Er du vild med fyldig mælkeis, kan du blandt andet vælge mellem Bounty, kaffe, pistacie og kiks. Er du mere til de friske sorbetsmage, kan du blandt andet prøve passion, hyldeblomst, skovbær eller æble.

Hvor: Du finder Dolce Vita på følgende adresser:

  • Tordenskjoldsgade 81, 8200 Aarhus N
  • Dagmar Petersens Gade 66, 8000 Aarhus C
  • Olaf Rudes Vej 26, 8270 Højbjerg
  • Frijsenborgvej 5, 8240 Risskov

Du kan læse mere om Dolce Vita på deres hjemmeside her.

Mammis Gelato – andenpladsen i Aarhus´ bedste is 2024

Mammis Gelato aarhus is
Foto: Mammis Gelato

Hos Mammis Gelato står de klar med fremragende isoplevelser til enhver anledning. Her er muligheder mange – uanset om du har lyst til istapas eller blot en lækker vaffelis!

Du finder Mammis Gelato i hjertet af Aarhus. Stedet er en familiedrevet gelato-virksomhed med godt styr på den italienske is! Butikken er startet af mor og datter efter en uddannelse i Italien. Her fik de øje på, hvordan man skaber den bedste gelato.

Heldigvis findes god is ikke kun i Italien. Hos Mammis Gelato i Aarhus får du italiensk is lavet efter gamle traditioner og af de bedste råvarer fra hele verdenen!

Hvor: Rosensgade 34, st tv og Jægergårdsgade 53, 8000 Aarhus C
Du kan læse mere om Mammis Gelato her.

Okkels – tredjepladsen i Aarhus´ bedste is 2024

Okkels
Foto: Okkels

Siden sin begyndelse i 2006 har Okkels åbnet hele fire isbutikker rundt omkring i Jylland. I Aarhus kan du nyde den håndrørte, italienske is fra Okkels både i Aarhus C og i Risskov!

Hos Okkels er den italienske is både frisklavet og helt unik med mange spændende smagsvarianter. Vejen dertil har dog ikke kun været en dans på roser, men har krævet hårdt arbejde for den passionerede is-elsker Thomas Okkels. Isen består i dag af økologisk letmælk, yoghurt eller vand, og derfor har den et lavt fedtindhold på max 5%. Det er langt under, hvad meget andet is på markedet indeholder af fedt.

Og det bedste er, at smagen er helt i top, så det gør intet negativt for smagen, at fedtindholdet er lavt. Isbutikkens populære chokoladeis har eksempelvis et kalorieindhold på bare 140 kcal pr. 100 gram. Du kan derfor nyde Okkels is med ekstra god samvittighed, hvis du forsøger at spare lidt på kalorierne.

Hvor: Du finder Okkels på Nørregade 40, 8000 Aarhus C og Nordre Strandvej 45
8240 Risskov.
Du kan læse mere om Okkels på deres hjemmeside her.

Byens Ismejeri

Byens Ismejeri aarhus is
Foto: Byens Ismejeri

På Aarhus Ø finder du Byens Ismejeri. Her kan du nyde italiensk gelato lavet helt fra bunden af de allerbedste råvarer!

Byens Ismejeri er en del af det store madmekka, Nicolinehus, på Aarhus Ø. Her kan du gå på opdagelse i et stort og unikt udvalg af lækre isvarianter. Basen til isen bliver lavet på de bedste råvarer, mens inspirationen er hentet fra både danske og udenlandske desserter.

Hos Byens Ismejeri sker der hele tiden udvikling, og du kan derfor se frem til nye overraskelser hver gang! Lige nu kan du blandt andet prøve en rabarbertrifli-is eller en lækker Dumleflødebolle-is!

Hvor: Nicoline Kochs Plads 4, 8000 Aarhus C
Du kan læse mere om Byens Ismejeri her.

Popsicle

Popsicle
Foto: Popsicle

Hos Aarhus Street Food finder du isbaren, Popsicle. Her er disken altid fyldt med mindst 15 forskellige iskolde fristelser! Du kan se frem til en ispind udover det sædvanlige.

Når du træder ind i hallen hos Aarhus Street Food, møder du Popsicle som det første. I den lille isbar blive der lavet fabelagtige is på pind! Ispindene bliver lavet efter egne opskrifter i en lille fabrik bag butikken.

Udvalgt af ispinde hos Popsicle ændrer sig efter sæson og humør. Uanset hvad er disken altid fyldt op med mindst 15 forskellige, farvestrålende varianter!

Hvor: Ny Banegaardsgade 46, 8000 Aarhus C
Du kan læse mere om Popsicle her.

Zig´is

Zig´is aarhus is
Foto: Zig´is

Hos Zig´is i Åbyhøj kan du nyde lækker, hjemmelavet italiensk is! Med et stort udvalg af smagfulde varianter er der helt sikkert noget for enhver smag.

Du finder den hyggelige café, Zig´is, på Silkeborgvej i Aarhus. Her er der alt, hvad dessert-hjertet begærer – og særligt et stort udvalg af hjemmelavet italiensk is.

Med mere end 36 forskellige varianter i isdisken, er der noget for enhver smag. Her kan du både nyde de klassiske smage som stracciatella og pistacie og mere unikke smage som brændte mandler, cheesecake og risalamande!

Hvor: Silkeborgvej 226, 8230 Åbyhøj
Du kan læse mere om Zig´is her.

Social Foodies

Social Foodies
Foto: Social Foodies

Hos Social Foodies kan du nyde en is med god samvittighed. Her går den gode smagsoplevelse nemlig hånd i hånd med social bæredygtighed!

Når du køber en is hos Social Foodies forkæler du ikke kun dig selv. Du er nemlig også med til at støtte udsatte familier i Danmarks og bønder i Afrika.

Udover den gode samvittighed kan du selvfølgelig også se frem til en fantastisk smagsoplevelse, når du besøger Social Foodies på M. P. Bruuns Gade i Aarhus. Her finder du et bredt udvalg af lækker, cremet is lavet på gode råvarer!

Hvor: M. P. Bruuns Gade 60, 8000 Aarhus C
Du kan læse mere om Social Foodies her.

Ishuset Marselisborg Havn

Ishuset Marselisborg Havn
Foto: Ishuset Marselisborg Havn

Hos Ishuset på Marselisborg Havn finder du byens, måske, største udvalg af hjemmelavet kvalitetsis. Her er der helt op til 26 varianter at gå på opdagelse i!

På den hyggelige lystbådhavn ved Marselisborg finder du Ishuset. Her bliver isen lavet direkte på stedet efter på gammeldags manér. Du kan altså altid se frem til et stort udvalg af velsmagende is!

Ishusets is bliver primært lavet på økologisk sødmælk og årstidens frugter og bær. Udvalget af varianter udvikler sig i løbet af sæsonen, så du altid kan prøve nye smage, når du besøger Ishuset på Marselisborg Havn.

Hvor: Marselisborg Havnevej, 8000 Aarhus C
Du kan læse mere om Ishuset Marselisborg Havn her.