Aarhus Festuge er en oplagt anledning til at tage en pause fra hverdagen og nyde byens mange oplevelser. Mellem koncerter, arrangementer og Festugens mange indtryk, kan du slå dig ned og nyde et godt glas vin hos Nomelle fra d. 31. august til 5. september.
I forbindelse med Festugen forvandler Nomelle nemlig deres stue til en hyggelig vin- og madbar, hvor vinene får en helt særlig plads. Her introducerer de “Wine by the glas”, hvor du kan få skænket et udvalg af unikke vine på glas. En eksklusiv mulighed for at smage flasker, som normalt ikke lige åbnes til et enkelt glas.
Læs også: Mad og drikke til Aarhus Festuge
Unikke vine på glas

Under Festugen har Nomelle sammensat et større vinkort med omkring 20 forskellige vine, som kan nydes på glas. Det giver mulighed for at smage vine på glas, som man normalt ellers måske kun ville opleve, hvis man bestilte en hel flaske. Udvalget bliver dermed en central del af den midlertidige vinbar, hvor stuen for en uge får en helt ny funktion.
Hver dag åbnes to særlige flasker

Hver dag vil der også blive åbnet to til tre specielle vine, som kun findes i en begrænset mængde. Der åbnes maksimalt to flasker af hver, hvilket betyder, at de kun kan nydes, så længe flaskerne rækker. Det betyder også, at det kan betale sig at komme tidligt, hvis du gerne vil nå at smage en af de særligt udvalgte vine, inden flaskerne væk.
Udvalget spænder over forskellige områder, producenter og årgange. Du kan blandt andet nyde en upcoming Spätburgunder, champagne fra en stor årgang og moden Rhône, men udvalget skifter hver dag.
Du gør derfor klogt i, at holde et vågent øje med Nomelles Instagram, hvor de hver morgen vil afslører dagens vine. Ligesom der i løbet af ugen vil blive teaset for nogle af de vine, der venter forude.
Vinene får selskab af snacks fra aftenmenuen

Til vinene har Nomelle også sammensat et udvalg af snacks, som tager udgangspunkt i deres aftenmenu. Her kan du blandt andet få lidt fra køkkenet, som passer godt til et glas vin, eller holde det helt enkelt med mandler eller god skinke.
Åbent hver dag fra kl. 12
Dette unikke tilbud gælder hver dag i Festugen fra d. 31. august til 5. september. Nomelles vin- og madbar åbner hver dag kl. 12 til kl. 21, mens restauranten stadig har åbent for deres sædvanlige bookinger, hvor maden kan nydes på 1. sal. Du kan derfor lægge vejen forbi i løbet af hele dagen og nyde et glas vin fra det særlige udvalg. Vil du være sikker på at nå at smage en af de mere unikke flasker, kan det dog være en god idé at komme tidligt på dagen.





