I den gamle historiske ejendom Wornhus, ved Sct Clemens bro er der kommet nye beboere fra den 20. august. Banken, som er Aarhus nye madunivers og foodhall, har bosat sig i bygningen centralt i byen, og er klar til at byde aarhusianerne på forskellige madkoncepter i lækre omgivelser.
Læs mere: Nyt spisested i hjertet af Aarhus: Besøg Bird Bird i Banken
Banken: Et nyt madunivers i Aarhus
Banken skulle gerne blive et samlingsted i Aarhus, og kommer derfor til at huse mad af vidt forskellig slags, når de åbner den 20. august 2024. De nye aktører i Banken er derfor nøje udvalgt, og bidrager med hver sit unikke koncept i foodhall’en.
En af aktørerne bliver Bird Bird, der laver lækker thailandsk mad. Desuden får Nögen også plads i Banken. De vil bidrage med deres lækre, bæredygtighedsorienterede koncept, hvor de sætter fokus på at minimere madspild samtidig med, at de sikrer en fantastisk madoplevelse.
En anden aktør bliver Craft Burger, der sætter en ære i at lave deres lækre burgere helt fra bunden, og dermed gøre en hverdagsret til en vaskeægte gourmetoplevelse.
De resterende aktører kan du få et overblik over her.
Banken bliver et samlingspunkt: Hilser alle velkomne
Huset skal gerne rumme alle aarhusianere, når det engang står klar. Blandt andet ønsker man både at rumme kernefamilien, der lige skal ind og have lidt aftensmad og så hjem igen. Men pga. stedets centrale placering, hilser man også gerne unge på vej videre velkommen en fredag eller lørdag aften.
Dog er det fastlagt at Banken også skal være omdrejningspunktet for en række aktiviteter. Der bliver bla. banko en gang om ugen og det er planen, at der kommer en fast guitarist og spiller. Derudover er der også planer om julemarkeder, deltagelse i festugen og hvad der ellers kommer til at passe til husets identitet, når det hele engang er på plads.
Central placering: Skal skabe liv omkring Bispetorvet
Det er et stort projekt at skabe en ny foodhall i så stor en bygning og så centralt placeret i byen. Bygningen rummer hele 2.600 kvadratmeter, og der menes at blive plads til 9-10 aktører, der får mulighed for at lave madkreationer til de mange sulte aarhusianere, der forventes at kommer forbi Banken.
Heldigvis har manden bag, Peter Hildebrandt, prøvet det før, da det også er ham, der står bag Nicolinehus på Aarhus Ø.
Man skal dog ikke frygte at konceptet bliver en tro kopi af markedshallen på Aarhus Ø. Fordi stedet er lokaliseret så centralt i Aarhus og placeret i gamle historiske bygninger, vil stemningen blive en anden i Banken.
Man vil nemlig forsøge at beholde de historiske elementer, som bygningen indeholder fra dengang, det rent faktisk var en bank. Blandt andet bevares de gamle bankbokse, der befinder sig i kælderen. På den både beholder bygningen sin gamle charme, og det vil formentlig smitte af på foodhall’ens hyggelige atmosfære.
Adresse: Kannikegade 4-6, 8000 Aarhus C
Åbningstider: Man-Tor: 11-21, Fre-Lør: 11-22, Søndag: 11-21
Læs mere her: bankenfoodhall.dk