Foto: Miró

Solrige smage: 6 steder der bringer middelhavskøkkenet til Aarhus

Middelhavskøkkenet er et farverigt eventyr, hvor friske råvarer, krydderier og enestående smage går op i en højere enhed. Det er et køkken, der trækker på århundreders traditioner og kulturer fra kysterne omkring det blå hav, og som stadig formår at overraske med både klassikere og moderne fortolkninger. Hver bid rummer smagen af solvarme tomater, krydrede olivenolier og saftige grillede grøntsager, som får munden til at løbe i vand.

Disse spisesteder bringer det bedste af Middelhavet til bordet, fra de enkle glæder til de mere raffinerede retter, og giver dig en smagfuld oplevelse.

Læs også: Spisesteder i Vestergade: 9 velsmagende restauranter

Bistro Solera – Moderne Fransk med udsigt over Aarhus Ø

Bistro Solera
Foto: Bistro Solera

På livlige Aarhus Ø finder du Bistro Solera, en moderne, fransk bistro med udsigt over lystbådhavnen. Her er stemningen uformel, men ambitionerne høje, og køkkenet tager afsæt i klassiske bistroretter med et moderne, nordisk præg.

Menukortet byder på sæsonens bedste råvarer, fisk, skaldyr og veltilberedte retter med masser af smag og håndværk. Du kan blandt andet nyde alt fra østers, grillede jomfruhummere og kammuslinger til moules, bouillabaisse, grillet pighvar og klassiske bistrofavoritter.

Vinen spiller også en central rolle på Bistro Solera. Vinkortet er sammensat med kærlighed til klassiske vinregioner og dygtige producenter fra hele verden, så du både kan finde et godt glas til maden eller lade vinen være en oplevelse i sig selv. Bistro Solera er derfor et oplagt valg, når du vil nyde fransk bistrostemning, gode råvarer og maritime omgivelser på Aarhus Ø.

Adresse: Kystpromenaden 5, 8000 Aarhus C
Læs mere og book bord:foodfamilygroup.dk

Restaurant Martino – Skaldyrs paella med fantastisk udsigt

Martino - Middelhavskøkkenet
Foto: Restaurant Martino

Restaurant Martino byder på en uforglemmelig rejse gennem middelhavskøkkenet og den sydeuropæiske kultur, hvor familie og venner samles om veltilberedte måltider med simple og gode råvarer. Beliggende ved Marselisborg lystbådehavn, tilbyder Martino en fantastisk udsigt over Aarhus bugten, blot 2 km fra byens pulserende centrum.

Her kan du nyde alt fra græske souvlaki spyd til spansk skaldyrs paella i en afslappet og behagelig atmosfære. Restauranten er ideel til både intime middage og festlige selskaber! Tag en pause fra byens summen og oplev Martinos maritime charme og lækre middelhavsretter.

Adresse: Marselisborg Havnevej 46B, 8000 Aarhus
Læs mere og book bord: På martino.dk

Miró – Nyd en 5-retters menu fra det franske køkken

Miro - Middelhavskøkkenet
Foto: Miró

Restaurant Miró tilbyder en udsøgt 5-retters menu baseret på det franske køkken. Gæster kan dykke ned i en omfattende vinkælder, som rummer alt fra klassiske til skæve vine, inklusivt dem udviklet under restaurantens eget navn.

Stedets rige historie som Aarhus’ ældste gourmetrestaurant, afspejles i en passioneret tilgang til madlavning og service. Blandt retterne finder man delikatesser som Hiramasa med lime og stikkelsbær, gnocchi med blæksprutte og tomat, samt kanin med vandmelon og halloumi, alt sammen præsenteret i en hjertevarm og indbydende atmosfære.

Adresse: Marstrandsgade 2, 8000 Aarhus
Læs mere og book bord:mirovin.dk

Mundo – Sydeuropæisk social dining med inspiration fra Spanien

Mundo
Foto: Restaurant Mundo

Hos Restaurant Mundo er det sydeuropæiske smage, der er i centrum. Her serveres social dining, hvor I får flere forskellige retter på bordet, som både kan deles og nydes individuelt.

Køkkenet tager især inspiration fra Spanien, men henter også idéer fra andre sydlige europæiske køkkener. Menuen følger sæsonen og byder derfor løbende på nye smage og kombinationer. Det hele kan kombineres med nøje udvalgte vine, cocktails eller alkoholfrie drikke, som passer til maden.

Adresse: Rosensgade 28, Aarhus C 8000
Læs mere og book bord: Mundo

AmoRoma – Italiensk mad med smag af Rom

AmoRomA
Foto: AmoRomA

Hos AmoRomA får du en smag af Italien midt i Aarhus. Restauranten har hentet inspiration fra Roms hyggelige Trastevere-kvarter og serverer klassiske italienske retter lavet fra bunden med friske råvarer. På menuen finder du blandt andet hjemmelavet pasta, pizza, fisk, kød og italienske desserter.

Pizzaerne bages i en stor italiensk Morello-pizzaovn, som giver den helt rigtige kombination af sprød bund og blød midte, lækkert!

Adresse: Vestergade 60, 8000 Aarhus C
Læs mere og book bord: AmoRoma

Sevags – Ægte græske smage og masser af Opaa

Sevags
Foto: Sevags

Sevag’s Grækeren er en græsk perle i hjertet af Aarhus, hvor traditionen møder en livlig og imødekommende stemning. Her er fokus på ægte græske specialiteter, tilberedt med kærlighed, fantasi og masser af krydderier. Restauranten tilbyder en autentisk oplevelse med alt fra klassisk tzatziki og grillet halloumi til smagfulde meze-retter og lækre hovedretter som gyros, moussaka og kalamarakia.

Med en atmosfære fyldt med liv og humor, er Sevag’s Grækeren et sted, hvor både lokale og besøgende samles for at nyde smagen af Grækenland og et godt glas OUZO, selvfølgelig akkompagneret af et rungende “Opaaa!”

Sevag’s Grækeren er et ideelt valg for dem, der ønsker en uformel middag med autentiske græske retter og en oplevelse, der både mætter maven og varmer hjertet.

Adresse: Tordenskjoldsgade 25, 8200 Aarhus N & Skæring Strandvej 3, 8250 Egå
Læs mere og book bord: sevags.dk