Foto: Domestic

Mortensaften i Aarhus: 7 steder med lækker and på menuen

Er du klar til Mortensaften? Den 10. november står den på andesteg, brunede kartofler og masser af hygge. Vi guider dig til syv skønne steder, hvor du kan fejre Mortensaften i Aarhus. Uanset om du er til gastronomiske oplevelser eller en mere afslappet middag i hyggelige omgivelser, er der noget for enhver smag.

Læs også: Julefrokost i Aarhus

Sjette Frederiks Kro: Eksklusiv aften med andebryst og udvalgte vine

Mortensaften
Foto: Sjette Frederiks Kro

Sjette Frederiks Kro inviterer til en traditionsrig Mortensaften den 10. november, hvor køkkenchef Steffen Villadsen står klar til at forkæle gæsterne.

Menuen består af 3 retter, hvor aftenen starter med lækre snacks, efterfulgt af hjemmerøget laks og rosastegt andebryst.

Desserten består af en lun æbletærte og en lille risalamande. Børn under 8 år får egen menu. Drikkevarer ad libitum er inkluderet.

Pris: 795 kr / børn 425 kr
Adresse:
Salonvejen 1, 8240 Risskov
Læs mere: Sjette Frederiks kro

Tangkroen: Mortensaften i Aarhus a la Fik Laursen

Mortensaften
Foto: Tangkroen

Tangkroen inviterer til Mortensaften a la Fik Laursen den 10. november, hvor gæsterne kan nyde en eminent 3-retters menu.

Drikkevarer ad libitum, og I starter med lækre snacks. Til forret serveres laks og til hovedret rosastegt andebryst. Til at fuldende middagen I får lun æbletærte og lille risalamande til dessert.

Med nærværende værtskab og hyggelig atmosfære, er dette en Mortensaften fyldt med velsmag og stemning.

Pris: 795 kr / børn 425 kr
Adresse:
Dalgas Avenue 54, 8000 Aarhus C
Læs mere: Tangkroen

Nomelle: Efterårets bedste råvarer til Mortensaften i Aarhus

mortens aften
Foto: Nomelle

Hos Nomelle hylder de efterårets bedste råvarer, og Mortensaften er ingen undtagelse.

Den 10. november fejrer Nomelle Mortensaften med en udsøgt 3-retters sæsonmenu. Hovedretten består af en klassiker, nemlig and fra Gothenborg, der sammen med efterårsæbler, kål og andessauce, sørger for en smagfuldt aften.

Drikkevarerne er op til jer, men Nomelle anbefaler deres nøje sammensatte vinmenu, der komplementerer retternes smagsnuancer.

Pris: 495 kr
Adresse: Frederiksgade 29, 8000 Aarhus
Læs mere:
Nomelle

Tír na nÓg: Hyggelig og traditionel Mortensaften i Aarhus

mortensaften i aarhus
Foto: Tír na nÓg

Tír na nÓg inviterer til en hyggelig Mortensaften den 10. november for både børn og voksne. Her serveres traditionel andesteg med brunede og hvide kartofler, rødkål og andesauce. Til dessert får I gammeldags æblekage med makroner og flødeskum.

Hos den irske pub i Frederiksgade er der sjældent langt mellem de gode grin. Her samles I om god mad i hyggelige rammer. Bestil samlet, så I kan placeres sammen. 

Pris: 395 kr / børn 95 kr
Adresse: Frederiksgade 38-42, 8000 Aarhus
Læs mere:
Tír na nÓg

Restaurant Havnær: Fejr Mortensaften i Aarhus med gastronomi

mortensaften i aarhus
Foto: Restaurant Havnær

Den 10. november inviterer Restaurant Havnær til Mortensaften. For 465 kr. kan gæsterne nyde 4 snacks og 3 retter, herunder saltet kuller, and i to variationer med klassisk tilbehør og en moderne fortolkning af risalamande til dessert.

Havnær ligger på Aarhus Ø med udsigt over bugten og er kendt for sin afslappede og nærværende atmosfære. Her er der lagt op til en aften med autentisk gastronomi og højt til loftet!

Pris: 465 kr
Adresse:
  Dagmar Petersens Gade 119, 8000 Aarhus C
Læs mere: Restaurant Havnær

Restaurant Domestic: Jordnær stemning og klassisk tilbehør til Mortensaften

lækker mad i aarhus
Foto: Domestic

Hos Domestic venter en dejlig spiseoplevelse til Mortensaften. Menuen består af snacks og 3 retter med økologisk stegt and til hovedret, en lækker forret og gammeldags æblekage til dessert.

Retterne serveres i skåle og på fade, der deles ved bordet og skaber en hyggelig, familiær stemning. Der er også mulighed for at tilkøbe vinmenu eller andre drikkevarer. Bookingen åbner kl. 17.30, så I stadig kan være hjemme i god tid.

Pris: 650 kr
Adresse:
Mejlgade 35B, 8000 Aarhus C
Læs mere: Domestic

Madklubben: Årets andefest begynder her i Aarhus

Mortensaften i aarhus
Foto: Madklubben

Til Mortensaften hos Madklubben kan I nyde confiteret and med brunede kartofler, rødkål og andesauce til kun 150 kr. Vil I gøre lidt ekstra ud af aftenen, kan I også tilvælge forret og dessert.

Madklubben holder til i det historiske Toldkammer med afslappet atmosfære og havnen lige udenfor. Her kan I passende runde middagen af med en gåtur langs vandet, når I triller derfra.

Pris: 150 kr / med forret og dessert 325 kr
Adresse:
Hack Kampmanns Plads 1-3, 8000 Aarhus C
Læs mere: Madklubben