Kinesiske restauranter findes i mange afskygninger, og i Aarhus har vi også mange forskellige af slagsen. Du kan både få den kendte kinesiske buffet, autentiske smage eller et moderne twist. Vi guider dig her til skønne kinesiske restauranter i Aarhus.
Læs også: Social dining i Aarhus
Restaurant Vinde – Kinesisk buffetrestaurant

En spytklat udenfor Aarhus Centrum, lige ved Hasle Torv, finder du Restaurant Vinde. Her kan du både bestille sushi og a la carte, men restauranten er mest kendt for sin store buffet.
Stedet er især en anbefaling til jer, som virkelig vil have noget for pengene. Og så passer det perfekt til at have børn med.
Buffeten har flere slags sushi, mongolian barbecue, en stor salatbar, 26 forskellige varme retter, fri is og kaffe. Her kan du altså få stillet den helt store sult til meget få penge.
Buffeten koster kun 188 kroner for voksne i hverdagen og 208 kroner i weekenden. Børn under 12 får det til halv pris.
Adresse: Viborgvej 161, 8210 Aarhus V
Læs mere: På deres hjemmeside
Yi East – En tur til Østasien blandt kinesiske restauranter i Aarhus

Siden 2020 har den utroligt flotte restaurant Yi East ligget på den nybyggede Frederiks Plads, og den er hurtigt blevet en storfavorit i byen.
Yi East drømmer om at servere det bedste kinesiske mad i Aarhus, og det er langt fra en urealistisk drøm. Menukortet flyder over med lækre retter og traditionelle smage fra Østasien med et moderne twist, og de serveres til deling ved bordet, så du kan smage en masse på en gang.
Du kan vælge imellem en lang række nudelretter, jerngryderetter, supper og risretter. Men lige meget hvad I vælger, må I ikke gå glip af restaurantens dumplings, som i sig selv er grund nok til at besøge Yi East.
Maden kan også bestilles som take-away, men her anbefaler vi virkelig et besøg i deres skønne restaurant, hvor også servicen er helt i top.
Adresse: Frederiks Plads 6, st., 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside
Hanzō – Asiatisk social dining blandt kinesiske restauranter i Aarhus

Hos Hanzō står menuen spændende asiatiske retter som social dining. Menukortet er ikke udelukkende kinesisk men kommer godt omkring i hele det asiatiske køkken. Dog er der flere kinesiske klassikere som dim sum og kinesiske shortribs på menuen.
Aftenmenuen består af 10 delevenlige serveringer for 425 kroner pr. person. Retterne bliver serveret i et løbende flow, som afstemmes af kokkene.
Hos Hanzō er der højt til loftet, og atmosfæren emmer af asiatisk mystik og magi. Restauranten har også et stort udvalg af lækre cocktails, så du kan slutte aftenen godt af.
Adresse: Hanzō, M. P. Bruuns Gade 22, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside
Restaurant Kowloon – Den ikoniske kinesiske

Mange i Aarhus kender nok Kowloon og med god grund. De har eksisteret i over 20 år og er kendt for deres lækre mad og hyggelige stemning.
Det kan tydeligt smages, at de ikke er nybegyndere inden for det kinesiske køkken, og maden er altid lavet med stor kærlighed. Du kan både få maden som take-away og spise i restauranten.
Til forret kan du få dampet bao, wontonsuppe, forårsruller og meget mere. Deres kinesiske hovedretter består blandt andet af lækre wokretter, and ala peking og rød karry. Menukortet bugner også af vegetariske retter, så her kan alle være med.
Adresse: Banegårdsgade 33 og Frederiksgade 78, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside
Buns & Noodles – Moderne asiatisk comfort food

Siden sommeren 2024 har Buns & Noodles serveret autentisk kinesisk street food i Aarhus med fokus på håndlavede retter og traditionelle smage fra Kinas gadekøkkener.
Hos Buns & Noodles er bao buns og nudler i centrum, og restauranten ønsker at give gæsterne en ægte smagsoplevelse inspireret af kinesisk madkultur. Menuen byder blandt andet på forskellige buns, lækre nudelretter og klassiske street food-favoritter, hvor kærligheden til det kinesiske køkken tydeligt kan smages.
Stemningen er afslappet og moderne, og stedet fungerer både godt til en hurtig takeaway eller en hyggelig middag i restauranten. Samtidig gør de originale kinesiske navne på menuen oplevelsen ekstra autentisk.
Adresse: M.P. Bruuns Gade 24, 8000 Aarhus
Læs mere: På deres hjemmeside
China Palace – Stor kinesisk buffet med sushi og mongolian barbecue

Hos China Palace kan du få stillet den store sult med en kæmpe kinesisk buffet fyldt med både klassiske favoritter og sushi.
Buffeten byder blandt andet på kinesiske varme retter, sushi, mongolian barbecue, salatbar, frisk frugt samt softice og kager. I mongolian barbecue-afdelingen kan du selv sammensætte din tallerken med blandt andet oksefilet, laks, marineret kylling og tigerrejer, som tilberedes frisk foran dig.
Stedet er oplagt til både familier, større selskaber og venner, der gerne vil smage lidt af det hele. Restauranten tilbyder også takeaway og buffet ud af huset, hvis den kinesiske middag skal nydes hjemme.
Adresse: Paludan-Müllers Vej 24, 8200 Aarhus N
Læs mere: På deres hjemmeside





