Foto: und Butter

Populært surdejsbageri lukker: und Butter takker af for denne gang

Siden juli 2021 har und Butter serveret lækkert bagværk til Frederiksbjerg og omegn. Nu har de valgt at dreje nøglen om. 

Friskbagt brød, lækre jordbærtærter og godt humør. Der er meget, vi kommer til at savne fra det populære surdejsbageri und Butter, som åbnede tilbage i juli 2021. I sidste uge måtte personalet meddele, at de har truffet beslutningen om at lukke butikken på Odensegade 35 fra slutningen af september. 

Bageriet skriver, at det har været den sværeste beslutning i deres tid på adressen.

Læs også: LETS SUSHI åbner ny restaurant på Aarhus Ø

Støtte hele vejen

Und butter fortæller, at de hele vejen har oplevet den største støtte fra bageriets fantastiske kunder.

“Hver eneste gang vi har åbnet dørene, har vi kunne mærke, at vi er ønsket, og vi har prøvet at give en fantastisk kundeoplevelse hver gang,” skriver und Butter i et instagramopslag.  

På trods af den korte tid, der er tilbage, glæder personalet sig alligevel til at nyde de sidste uger med god energi fra glade kunder. Selvom det desværre blev enden for und Butter, slutter de af stolte over, hvad de har opnået.