Annonce: Frugtvineriet Cold Hand Winery inviterer til gourmetaften med egne frugtvine og Arla Unika-oste som omdrejningspunkt.
Vil du bruge en aften på den ultimative madforkælelse? Så sæt kryds i kalenderen lørdag den 14. september fra klokken 17.30, når frugtvineriet Cold Hand Winery inviterer til gourmetaften i samarbejde med osteproducenten Arla Unika.
Aftenen byder på mad kreereret af kok Allan Poulsen, der kan prale af titlen som Danmarks Bedste Kok 2008 samt en lang karriere som Michelin- og gourmetkok på blandt andre Henne Kirkeby Kro, Ruths Hotel og Det Gamle Mejeri.
Han vil vise dig, hvordan man kan trylle Arla Unikas oste ind i en gourmetmenu, og du kan derfor blandt andet glæde dig til at sætte tænderne i norsk kammusling med vilde urter og sauce på Unika Havgus samt glaseret dansk lam og trøffel med brændte porrer, saltbagt selleri og Unika Gammelknas. Til maden kan du nyde Cold Hand Winerys prisbelønnede frugtvine – og der er alkoholfrie alternativer, hvis du ikke ønsker alkohol.
Ostebord, vintønder og åben ild
I løbet af aftenen vil der være en rundvisning på Cold Hand Winerys vineri, ligesom frontløber for Arla Unika John Gynther vil fortælle om nicheproducentens oste og præsentere dig og de andre gæster for det ultimative ostebord.
Hvis vejret tillader det, finder arrangementet sted i Cold Hand Winerys udendørs oplevelsescenter On Fire, som blandt andet huser langborde, kæmpe vintønder med spisepladser, et lækkert udekøkken og åben ild. Cold Hand Winery har hjemme på Haversmosevej 21 i Randers NV.
Arrangementet koster 1000 kroner alt inklusiv per snude, og du kan læse mere om aftenen og køb af billetter her.