Foto: Classic Pizza.

Finsk pizzarestaurant lover gratis champagne til selskaber på over 5

Er I en flok på fem eller flere, der skal spise hos Classic Pizza i Vestergade, giver restauranten en gratis flaske champagne til bordet. 

Skal weekenden sparkes i gang med et glas champagne og en pizza? Så kan det svare sig at samle mindst fem af dine bedste venner til en middag ude.

Tager I på den finske pizzarestaurant Classic Pizza i Vestergade 3, får I nemlig en gratis flaske R&L Legras champagne, hvis I er fem eller flere, der spiser sammen på restauranten. Det skriver restauranten på Facebook.

Skal det være en ekstra festlig fredag kan I jo for eksempel prøve kræfter med en “Rodulph”-pizza, der er toppet med koldrøget rensdyrkød, brødost, tranebær og multebærsyltetøj og koster 210 kroner.