Vodka hører sig til i ethvert barskab. Det kan faktisk slet ikke diskuteres! Hvad end du kan lide at nyde din vodka rent eller om du eksperimenterer med alverdens cocktails, så er vodka bare en essentiel grundingrediens i langt de fleste drinks.
Og hvorfor ikke lige så godt tilføje nogle af de mest anerkendte vodkabrands til samlingen, nu når du alligevel skal til anskaffe dig din næste flaske vodka?
Er du på udkig efter din næste flaske vodka, finder du hos BarLife et stort og eksklusivt udvalg af kvalitetsvodka, som fortjener en plads hjemme i dit barskab.
For at give dig lidt inspiration inden du stiger ind i vodkaens store og forunderlige verden, vil vi gerne komme med 5 anbefalinger til vodkabrands, du bør overveje at tilføje i dit sortiment.
Belvedere Vodka
Først vil vi gerne tage dig med på en tur til Polen. Her ligger der nemlig en lille by vest for Warszawa, som hedder Zyrardow, hvori du finder det lille hundrede år gamle destilleri, som er berømte for deres produktion af Belvedere Vodka.
Selve Belvedere brandet blev skabt i 1993 og er opkaldt efter det polske præsidentpalads i Warszawa; Belweder.
I USA blev Belvedere lanceret i 1996 som den første Super Premium Vodka, verden endnu havde set og er dermed pioneren indenfor denne vodkagenre.
Belvedere bliver udelukkende produceret på destilleriet i Zyrardow, hvilket er med til at kvalitetssikre, at det kun er de absolutte bedste råvarer, der anvendes til at skabe den famøse vodka. Den er skabt på et fundament af 600 års stolt vodkatradition og destilleres 4 gange på en helt særlig polsk rugkorntype og vand fra Belvederes egen brønd.
Karismatisk for denne vodka er de bløde cremede undertoner af vanilje, hvilket gør den ideel til at lave cocktails med. Er du vodkaentusiast foretrækker du garanteret at nyde denne vodka rent, for at fornemme den runde, glatte og helt igennem delikate smag.
Så skal du have en kvalitetsvodka, som byder på lidt mere end det sædvanlige, bør du få fingrene i polske Belvedere.
Absolut Elyx Vodka
Fra polske Zyrardow pakker vi kufferten og vender næsen mod det sydlige Sverige. I omgivelserne af Åhus ligger Absoluts originale destilleri, hvor en af de fineste vodkaer fremstilles.
Absolut Elyx er Absolut-destilleriets fineste vodka, som fremstilles på hveden fra de omliggende marker tilhørende Råbelöf Slot.
Med håndkraft destilleres Absolut Elyx i en destillationskedel fra 1921 der er lavet af kobber, for at tilføre vodkaen den rette autentiske og unikke silkebløde struktur.
Ganske unikt for Absolut Elyx er, at alle ressourcer der er brugt til at skabe vodkaen, lige fra flaskens indhold til flaskens materiale, kommer indenfor en radius af 25 kilometer fra det sydsvenske destilleri. Dette tilfører ikke blot selve indholdet en ganske særlig karakter, men gør også hele identiteten omkring fremstillingen af Absolut Elyx, der er baseret på lokal integritet, til en helt særlig oplevelse.
Den er sublim til cocktails, men kan også nydes rent ”on the rocks”, så mangler du en svensk verdensklassevodka til dit barskab, er Absolut Elyx et rigtig godt valg.
Grey Goose Vodka
Fra de svenske hvedemarker i Åhus, skal vi til den franske Cognac region, hvor vodkamærket Grey Goose fremstilles af Francois Thibault.
Kun de fineste ingredienser bliver udvalgt til destillationen, som sker på baggrund af nøje udvalgt hvede samt vand fra kilderne, der løber i Cognac-regionen og giver Grey Goose vodkaen en blød og rund smag, med noter af citrus og mandel.
Grey Goose vodka er blandt de første vodkamærker, der blev kategoriseret som Super Premium Vodka og hører stadig til i den absolutte elite, hvad angår kvalitetsvodka.
Alt fremstilling af Grey Goose vodka, bliver lavet af 20 mand i La Vallee de I’Oise, og inden den distribueres ud til verdens vodkamarkeder, prøvesmages alle fremstillede portioner af de ansatte i det lille destilleri.
Med godkendelsen fra branchens dygtigste vodkaproducenter, er du altid sikret den fineste kvalitet, når du tilføjer Grey Goose vodka til dit barskab.
Smirnoff No. 21 Vodka
Find hellere vinterfrakken frem og din pelshue, for nu skal vi over til det storslåede Rusland, hvor vi skal kigge en smule nærmere på nok den mest sælgende vodka; nemlig Smirnoff No. 21.
Men faktisk destilleres den slet ikke længere i Rusland. Siden 1933 hvor Rudolph Kunett forhandlede rettighederne af produktionen til USA, er fremstillingen af Smirnoff Vodka siden da sket her. Produktionen af Smirnoff No. 21 sker stadig på stolt russisk maner, der kan spores helt tilbage til 1864.
Smirnoff No. 21 vil aldrig skuffe dig og så har den faktisk udkonkurreret nogle meget dyrere vodkamærker i diverse smagstests.
Dermed gør Smirnoff No. 21 sig fortjent til at høre til i alle barskabe og har du ikke endnu skaffet denne vodkaklassiker, er det på høje tid.
Du får nemlig Super Premium smagen fra de dyreste vodkabrands til en helt anden pris, og med dens all-round kvaliteter, gør Smirnoff No. 21 det til en sand fornøjelse at kreere alverdens cocktails bygget på vodka.
Ketel One Vodka
Vi er kommet til sidste stop på rejsen, som fører os til tulipanlandet Holland.
Her fremstilles vodkabrandet Ketel One, der har en 300 års stolt familie tradition for vodkadestillation. Og det er de gamle traditionsbundne teknikker kombineret med moderne innovation, der tilsammen udgør de 4 f’er, som knytter sig til Ketel One Vodka.
Fragrance
På dansk vil vi oversætte det til ”duft”, som du med det samme kan identificere på vodkaens umiddelbare friskhed efterfulgt af et spil af citrus og honning.
Flavour
Efterfulgt af den karismatiske aroma kommer den kildende livlige smag, som gør oplevelsen med Ketel One til en sand fornøjelse.
Feel
Og når først vodkaen rammer din tunge følger Ketel Ones silkebløde signatur.
Finish
Hele sanseoplevelsen afsluttes i det insisterende aftryk vodkaen efterlader, hvor noterne af citrus og en lettere sødme, vil forkæle din tunge i efterspillet.
Hollandske Ketel One gør sig dermed også berettiget til at høre hjemme i ethvert barskab.
Med disse 5 anbefalinger af vodkamærker du bør overveje at hjemskaffe til barsortimentet, vil vi blot ønske dig rigtig god jagt og rigtig god fornøjelse!