5 fantastiske retter, du ikke må gå glip af på Cross Café i Aarhus

Annonce ~ Stil sulten på den lækre måde på Cross Café ved åen i Aarhus: Vi har fundet fem retter, du ikke må misse chancen for at sætte tænderne i.

På hjørnet mellem Immervad og Åboulevarden, lige midt i Aarhus, byder Cross Café på mad til både hverdag og festlige lejligheder. Vi har fundet fem favoritter, du ikke må snyde dig selv for.

En god start på dagen med vælg selv-bowl

Skift den klassiske skål havregryn ud med en lidt mere spændende af slagsen. På Cross Café kan du frem til klokken 12.00 starte dagen godt ud med en fristende vælg selv-bowl, der giver dig mulighed for at sammensætte lige netop din favoritskål. Konceptet er ligetil: Vælg mellem skyr, vegansk yoghurt med blåbær eller lun havregrød, og customize så din base med tre lækre toppings efter eget valg. Hvad siger du for eksempel til bærcoulis, ristede mandler og blåbær? Eller måske granola, æblekompot og saltkaramel? Vi siger ja tak! Ingen morgen uden kaffe, så husk at bestille din favorit til maden – eller gå all in og forkæl dig selv med et glas friskpresset appelsinjuice. Ah. Psst: Til og med påske kan du få din morgenbowl til bare 40 kroner frem for de normale 70. Sådan.

Spændende salat a la chevre chaud

Trænger du til et friskt måltid, er der ingen vej udenom Cross Cafés salat a la chevre chaud. Retten med det mundrette navn består af årstidens salater i hyldeblomstvinaigrette, nødder, frisk agurk, sprøde croutoner og bagt gedeost – og det lyder da faktisk riiiimelig lækkert, hvis du spørger os! Er vejret godt, så nyd den i caféens hyggelige udeområde med udsigt til åen og midtbyens summende liv. Aarhus bliver ikke meget bedre! I glasset anbefaler Cross en Jacobsen East India Pale Ale, og ja, det valg kan vi godt erklære os enige i. Mmh og skål, skal det lyde herfra. Du får en salat a la chevre chaud til 90 kroner, og er du ekstra sulten, kan du vælge den store tallerken til bare 40 kroner ekstra. Bum.

Rørt oksetatar til frokost og aften

Skal der være fest, så lad der være fest! Og jep – det må gerne blive festligt på en helt almindelig hverdag! Cross’ rørte oksetatar er oplagt til, når du trænger til at sætte tænderne i lidt ekstra lækker okse. Tataren serveres med små salater i vinaigrette, grove fritter og dip, og når du har sagt A, kan du lige så godt også sige B: Følg Cross Cafés anbefaling, og lad den rare tjener fylde dit glas med den bløde, runde, røde Percheron Shiraz. Så kan en tirsdag altså hurtigt føles som fredag! Er vejret til det, giver det lige dét ekstra at indtage maden i det fri, og ellers kan du lade dig indhylle i hygge i Cross’ fine lokaler med rå murstensvægge og masser af grønne planter. Husk: Har du ikke appetit til det helt store, kan du også få et stykke smørrebrød med rørt oksetatar, syltede rødløg og sprøde kartofler.

Klassisk skønt stjerneskud

En ægte klassiker er aldrig at kimse ad, og det samme gælder for Cross’ klassikere, der altid er en sikker vinder på menuen. Er du til havets guld? Så må du absolut ikke gå glip af stjerneskuddet, der med paneret fisk, koldrøget laks, rejer og rogn – oh yeah – er som en bid af paradis for fiskeelskeren. Find et bord udendørs, og lad følelsen af forår indfinde sig i din mave og dit sind. Halleluja! Glem ikke et glas kølig Rooiberg Chardonnay, som du kan skåle i, når du ikke har munden fuld af fiskelækkerier. Slut måltidet af med en rigtig go’ kop kaffe, eller forkæl dig selv yderligere med én af Cross’ søde fristelser. Måske den sommerlige æbletrifli med makroner og hvid chokoladecreme? Så er der vist ikke andet tilbage at sige end velbekomme!

Glæd maven med en brillant burger

En virkelig lækker burger går du aldrig galt i byen med, og hos Cross har du tre mundvandsfremkaldende muligheder at vælge imellem. Go classic med den version, der ganske simpelt hedder “Burger,” og som består af hakkebøf, cheddarost, bacon, salat og hjemmesyltede rødløg. Så simpelt og så godt! Som det sig hør og bør, får du selvfølgelig curly fries og rigeligt mayonnaise til. Mums! Er du mere til kylling end okse, kan du vælge caféens kyllingeburger, og skal din ret helst være helt uden kød, byder Cross på en kødfri version med beyond meat, ristede svampe, salat og hjemmesyltede rødløg – med de der vanvittigt gode friterede broccoli on the side. Ikke dårligt! Er sulten ekstra stor, kan du for bare 25 kroner ekstra opgradere din burger til en dobbelt, og er du mere til grønt end fritter, tilbyder Cross at udskifte de friterede kartofler med en salat. God stil.

Girls night out

Se alle