4 snapse, du selv kan lave

4 snapse, du selv kan lave

af -
Foto: Pixabay.

Skal du prøve kræfter med at lave din egen snaps i år? Vi giver dig fire forslag til skarpe smage.

Det kræver ikke mange gastronomiske færdigheder at lave sin egen snaps. Derimod kræver det kreativitet – og det er altså ikke altid, de gode idéer kommer, når man kalder.

Heldigvis har Søren Willadsen fra madbloggen Gastromad.dk fire forslag klar til dig, der gerne vil lave din egen snaps. Husk også at tjekke hans gode råd til hjemmelavet snaps, før du går i gang.

Safransnaps
Denne snaps går ifølge Søren Willadsen også under navnet “score-snaps.” Sandsynligvis fordi hovedingrediensen er det luksuriøse safran-krydderi.

“Det her er en af de lidt dyrere versioner, da der skal et helt gram safran i. Derudover skal der også frisk citronskal i, og den kombination gør, at snapsen smager rigtigt godt til sild og fede retter,” fortæller Søren Willadsen.

Sådan laver du safransnaps:

Vil du prøve kræfter med score-snapsen, skal du først kværne din safran, indtil der ikke længere er lange tråde tilbage. Herefter skræller du en citron. Det er det vigtigt, at du undgår at få det hvide rundt om frugtkødet med, da det har en meget bitter smag.

Safran og citron kommes i et stort syltetøjsglas, som du hælder enten vodka eller klar snaps ned i. Blandingen skal stå og trække i mindst et døgn, men du kan smage den til løbende, så du får den tilpas krydret.

Porsesnaps
En klassiker inden for snapseverdenen er ifølge Søren Willadsen porsesnapsen. Den er lavet af blade fra porseplanten eller rakler, der vokser i moselignende områder herhjemme.

“Porsesnapsen er sådan én, de fleste kan lide,” mener Søren Willadsen.

Sådan laver du porsesnaps:

Fyld et stort syltetøjsglas med en fjerdedel porseblade, og fyld derefter op med vodka eller klar snaps for resten. Hvis du godt kan lide at drikke spiritus, der har en sødme i sig, kan du tilføje honning eller svesker, som også giver en mørkere farve.

Blandingen skal stå i mindst en uge inden servering, men den er altså bedst, hvis den har hygget sig i en måned, før du tager hul på den.

Havtornsnaps
Havtorn er små, gule bær, der vokser på træer langs de danske kyster. De har en meget syrlig smag, og netop derfor er havtornsnaps ikke for alle, fortæller Søren Willadsen.

“Syren i denne snaps gør, at den er god til federe retter, for eksempel medister. Men syren gør også, at den bestemt ikke er for alle,” siger han.

Sådan laver du havtornsnaps:

Havtorn kan plukkes i september og oktober, og fordi der er mange torne på de grene, bærene vokser på, skal du klippe de yderste grene af og fryse dem ned. Så kan du nemlig senere ryste bærene af så let som ingenting.

Til havtornsnapsen skal du fylde et stort syltetøjsglas halvt op med bær, inden du fylder glasset helt med vodka eller klar snaps. Herefter skal blandingen trække i tre til fire måneder, så du er sikret en kraftig smag.

Hvis blandingen bliver for stærk, kan du altid fortynde med smagsneutral alkohol efterfølgende.

Chilisnaps
Skal den hjemmelavede snaps fungere som et sjovt indslag under julefrokosten, er chilisnapsen et godt bud.

“Til at starte med kan den her godt sparke lidt,” advarer Søren Willadsen, der dog forsikrer, at du er garanteret et godt grin, når der rundt om bordet skal smages på chilisagen.

Sådan laver du chilisnaps:

Til chilisnapsen skal du fylde et stort syltetøjsglas med en fjerdedel chili og tre fjerdedele vodka eller klar snaps. Du kan bruge alle slags chilier.

Søren Willadsen har erfaret, at jo længere tid snapsen trækker, jo mere afrundet bliver den i smagen. Han lod sin chilisnaps trække i en til to måneder med det resultat, at den havde en meget kraftig chilismag.

Bliver den for stærk, gælder fortyndingstricket også her, hvor du kan tilføje ekstra alkohol til sidst for at mildne smagen.

Skål og held og lykke!

Amalie Maindal Nielsen
Skribent på Smag Aarhus. Kan bedst lide at lave tøm køleskabet-mad og er lidt for god til at finde lejligheder til hverdagsvin. Hvis jeg kun måtte bruge mine penge på én ting, ville det være restaurantoplevelser. Kommunikationsstuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.