Foto: LA Tequila Bar

3 steder hvor sneen falder

Det er blevet den første fredag i november, og det betyder, at vi fejrer J-dag. Traditionen tro skyder vi juleøl-sæsonen i gang, når julebryggen rammer Aarhus’ barer, værtshuse og diskoteker.  Sneen falder kl. 20.59, og vi hjælper dig med at blive klar til årets største fest med tre steder, hvor du kan fejre J-dag.

Værtshusstemning på Bodegaen

Åboulevarden 33, 8000 Aarhus

På Bodegaen kan du fejre J-dag, når værtshuset åbner op for en festlig aften med masser af pynt, gøgl og iskolde juleøl. Bodegaen byder på dart, bordfodbold, top40-musik og ikke mindst billige priser, så du sikrer dig en hyggelig aften i julebryggens tegn.

Læs også: Restaurant laver ny menu – perfekt til mortensaften

Vinstuen anno 1913

Fiskergyde 15, 8000 Aarhus

I den lille gyde bag strøget ligger et lille, velbesøgt gemmested, Vinstuen, hvor unge som ældre kan nyde billige øl og gode stunder. Vinstuen melder klar til at fejre J-dag sammen med dig, når juleøllen lanceres kl. 20:59. Kom gerne i god tid, da værtshuset forventer fuldt hus til julebal i nisseland.

Afterski på Der Kuhstall

Åboulevarden 22, 8000 Aarhus

Ved åen finder du Der Kuhstall, der i bedste afterski-stil byder på fest, når juleøllen frigives i hele Danmark. Dansebaren åbner dørene op kl. 15:00 med gratis entré hele natten. Fra kl. 20:30 fyrer DJ Lars Hedahl op for dansegulvet, og kl. 20:59 deler nissepigerne og julemændene juleøl ud til alle.