INTERVIEW Thomas Bendtsen er en af ildsjælene bag byens nye streetfoodmarked Folkets Spisehus, og vi har hørt ham om alt fra hans yndlingsstreetfood til kaffevaner.
Ildsjælen Thomas Bendtsen fra Aarhus har i over 20 år arbejdet som selvstændig konsulent med at hjælpe iværksættere i gang. Sidste år solgte han sin virksomhed for sammen med to andre ildsjæle at starte streetfoodmarkedet Folkets Spisehus, der åbner under tag ved rutebilstationen den 18. august. Men hvad er egentlig hans yndlingsstreetfood, og hvor spiser han ude, når ikke skal have gademad? Vi har stillet ham 10 skarpe spørgsmål.
Hvorfor går du så meget op i streetfood?
Vi har altid rejst meget og været meget fascinereret af steder, hvor man kan sidde på et fortov og hygge sig med lækker mad. For to år siden var vi i London på det legendariske streetfoodmarked Borough Market, og dét besøg var den direkte inspiration til at gå i gang med at starte Folkets Spisehus. Borough Market fungerer eksempelvis som en forening, og den model har vi taget direkte med til Aarhus.
Hvad er visionen med Folkets Spisehus?
Vi vil gerne skabe et iværksættermiljø inden for gastronomi, som Aarhus også har iværksættermiljøer for IT på Katrinebjerg og biotek i Skejby. I Folkets Spisehus skal man kunne prøve at være gastronomisk iværksætter med sit eget køkken, uden at det koster spidsen af en jetjager. Af samme grund vil vi også kun have, at højst 20 procent af boderne på markedet startes af eksisterende restauratører. Samtidig ligger det i foreningstanken, at man skal kunne spise sig mæt på markedet, selvom man ikke har mange penge. Konkret skal hvert køkken sælge minimum et måltid til 50 kroner, men de må også sælge andre og dyrere måltider.
Hvad er din egen yndlings-streetfood?
Jeg er vild med de fleste typer, men jeg kan ikke løbe fra, at indisk streetfood bare er noget af det bedste for mig, især hvis der er ananas og rosiner i. Det kunne for eksempel være den klassiske indiske ret butter chicken, som er helt fantastisk.
Hvad er den bedste streetfood, du nogensinde har fået?
Det er den udgave af den engelske ret Scotch Eggs, som jeg fik for to år siden på Borough Market i London. Retten består af vildsvin, asparges og æg, som ryger i frituren og serveres med sweet potato fries, og den står stadig lysende klart for mig. Faktisk var netop denne servering the tipping point for os i forhold til at starte Folkets Spisehus.
Hvad er dine favoritrestauranter i Aarhus?
Nu har jeg tre børn, så det er sjældent, at vi går ud og spiser på restaurant. Men når det er, elsker jeg bistroen Klassisk 65 på Jægergårdsgade, hvor der er en fantastisk stemning og god mad. Jeg kan også gode lide at få amerikanske spareribs på Memphis Road House i Christiansgade, hvor stedets Kansas Ribs er min favorit. Og så er jeg imponeret over takeawayen Oli Nico i Mejlgade, som serverer det tætteste, man kommer streetfood i Aarhus, og hvor man kan spise sig mæt for 60 kroner.
Hvor går du hen for en god kop kaffe?
Jeg drikker ikke kaffe, og det har i mange år været en udfordring til møder og den slags. Men jeg får gerne en kop varm chokolade hos bageren Emmerys i M.P. Bruunsgade hver morgen, når jeg har fulgt børnene i skole. Det er en god måde at starte dagen på, når man som mig har hjemmekontor og sidder inde hele dagen.
Hvor går du hen for et godt glas vin?
Jeg er ikke vinelsker som sådan, men hvis jeg skal have et glas vin ude i byen, ender det tit også på Klassisk 65. Og så er sommelieren Fredrik Hierner på restauranten Mashved banegården god til at servere fine vine for mig, når jeg spiser dér.
Hvad er din yndlingstakeaway?
Jeg kan godt lide takeawaypizzaer, hvor eksempelvis den italienske restaurant Grappa ved åen gør det rigtigt godt. Oli Nico er også i særklasse. Med fare for at blive upopulær hos nogle vil jeg dog mene, at der på pizzafronten ikke er nogen i Aarhus, der slår pizzasteder som Bæst og Mother i København.
Hvis du ikke skulle bruge tiden på Folkets Spisehus, hvad ville du så lave?
Så ville jeg uden tvivl arbejde for at få udbredt streetfood til Jylland, så der kunne komme flere gadekøkkener uden for storbyen. Især kunne det være oplagt i erhvervsområder, hvor man kunne købe forskellige typer streetfood til frokost og få thailandsk den ene dag og mexicansk den næste. Det drømmer jeg lidt om.
