Foto: Pexels.

Skål: Cocktailbar i Aarhus inviterer til fest med gratis cocktails

Vil du sippe gratis cocktails i to timer hos en cocktailbar ved Åen i Aarhus? 

Har du lagt planer på fredag den 18. oktober? Hvis ikke, så har vi et godt bud på, hvad du skal bruge din aften på: Cocktailbar og natklub ZenZa på Åboulevarden 30 inviterer nemlig til gratis cocktails mellem klokken 20.00 og 22.00.

ZenZa har det seneste år gennemgået en renovering og er nu klar til at byde den voksne målgruppe i Aarhus på et helt nyt cocktailkort.

“På ZenZa vil vi gerne have fokus på at skabe en ægte cocktailoplevelse for vores gæster, som
rækker udover det, man normalt kan forvente på Åboulevarden,” siger bestyrer af ZenZa Lars Frøslev i en pressemeddelelse.

Ifølge ZenZas Facebook-begivenhed “Cocktail Lancering” er du automatisk på gæstelisten, hvis du tilmelder dig begivenheden på Facebook.