Wolt

Lækker mad til døren: Nu rykker Wolt til Aarhus

Fra i dag den 20. september 2018 leverer Wolt leverer mad fra lækre restauranter i Aarhus. 

Ønsker du at tage restaurant-følelsen med hjem til middagsbordet? Så er der rigtig gode nyheder her. Wolt begynder nemlig fra i dag den 20. september at bringe mad ud fra særligt udvalgte restauranter i Aarhus. Du kan blandt andet få mad til døren fra Juliette, Oles Gård, Green Neighbours og Saichi Sushi.

”Aarhus er en utrolig spændende by, hvor vi har set madscenen vokse eksplosivt. Det er dog ikke alle steder, der tilbyder levering til kunderne, og det vil vi gerne ændre på, så de kan nå ud til endnu flere kunder,” fortæller Patrick Dümer, der er General Manager for Wolt Danmark, i en pressemeddelelse.

Hos Wolt har de særlig fokus på brugeroplevelsen samt god kundeservice, og systemet giver personlige forslag til din smag i takt med, at der kommer flere restauranter.

Fra køkken til hoveddør
Hos Wolt kan du følge din mad på et kort i real-time. Det betyder, at du kan holde øje med din mad fra restauranten begynder at kokkerere til buddet banker på din døren.

Du kan bestille maden på wolt.dk eller via deres app, og du får 50 kroner i rabat på den første levering.