Foto: Restaurant Møf.

En af Danmarks hyggeligste restauranter har hjemme i Aarhus

Ifølge den nordiske restaurantguide White Guide ligger én af Danmarks fem hyggeligste restauranter i Aarhus. 

Når du skal forkæle dig selv med et restaurantbesøg, er det for de fleste nok supervigtigt, at der hersker en hyggelig stemning på restauranten.

Den nordiske restaurantguide White Guide har udpeget fem restauranter i Danmark, der er bedre til at skabe rammerne for en hyggelig aften end de fleste – og én af dem er Aarhus-restauranten Møf på Vesterport 10.

“Her kommer man ikke for nybrud og avantgarde, men for den gode stemning i madbaren omkring det åbne køkken, gode råvarer på tallerknen og saftige vine med oprindelsen i orden,” skriver rejseguiden i den nyeste udgave White Guide 2018.

Har du fået lyst til at opleve en hyggelig aften på Restaurant Møf, kan du læse mere om restauranten her.