Foto: Nordisk Spisehus.

Spiseguide: Her er Aarhus’ 11 bedste restauranter

Omfattende nordisk guide har kåret de 11 bedste restauranter i Aarhus lige nu. 

Der er gode chancer for, at du – måske uden at vide det – har spist på én af Nordens bedste restauranter. Lige her i Aarhus.

Hele 11 af byens restauranter er nemlig optaget som blandt Nordens bedste i restaurantguiden White Guide Nordic.

I alt 341 restauranter i Danmark, Grønland, Færøerne, Finland, Island, Norge og Sverige er med i årets White Guide Nordic.

Fjerde udgave af guiden
Restauranternes vurderinger og indbyrdes rang offentliggøres den 26. juni ved lanceringen af White Guide Nordic for 2017/2018. Det er den fjerde udgave af guiden, som udkom første gang i 2014.

De 11 udvalgte restauranter i Aarhus er som følger:

Aaby & Udengaard
Castenskiold
Restaurant Domestic
Frederikshøj
Gastromé
Hærværk
Restaurant Koch
Restaurant Mejeriet
Nordisk Spisehus
Substans, Aarhus
Restaurant Varna

Du kan se den fulde liste over alle restauranter her.