Det internationale modemagasin har været i Aarhus og anbefaler fire steder at spise.
Frokost på madmarkedet Aarhus Central Food Market, kage på kaffebaren La Cabra i Graven, aftensmad på Michelin-restauranten Gastromé i Rosensgade og cocktails på cocktailbaren St. Pauls Apothek i Jægergårdsgade.
Sådan lyder anbefalingen fra amerikanske Vogue, der netop har offentliggjort en guide til Aarhus i anledning af kulturbyåret 2017 under overskriften “Meet Denmark’s Other Coolest City”.
Lokale grøntsager
Gastromé, der i sidste uge for tredje gang fik en Michelin-stjerne, får blandt andet ros for sin brug af lokale grøntsager, naturvine og skandinaviske indretning. På St. Pauls Apothek anbefaler magasinet at få en cocktail med Akvavit, mens du på La Cabra ifølge amerikanerne prøve deres brød og wienerbrød.
Udover byens gastronomiske tilbud skal ifølge magasinet stikke forbi ARoS, Dokk1 og kigge forbi tøjbutikkerne Ganni, Wood Wood, Rains og Stine Goya.
Læs hele guiden her.