Grillbaren Haute Friture i Graven holder vinterlukket og åbner først igen til foråret 2018.
Hvis planen var at pleje weekendens kommende tømmermænd med en Hot Duck fra Haute Friture, så må vi desværre skuffe dig!
Fredag den 22. september solgte gourmet-grillbaren i Graven nemlig de sidste hotdogs for i år og holder nu lukket indtil foråret 2018.
“Det kan simpelthen ikke betale sig at holde åbent. Det skal lige være lidt varmere udenfor, så folk kan tage sin mad med sig og nyde den ude i solen,” fortæller ejer Troels Buus Thomsen.
Hvornår den præcise åbningsdato bliver, afhænger derfor af, hvordan forårsvejret arter sig.