VinDanmark på Kystpromenaden 2 i Aarhus opdaterer vinbarens tapasanretning. 

I rustikke lokaler med udsigt til Aarhus Lystbådhavn ligger VinDanmark på Kystpromenaden 2. Her kan du både nyde vin og tapas i vinbaren og købe vin med hjem fra vinhandlen under samme tag.

Der har længe været tapas på menukortet, men nu tilbyder VinDanmark en opdateret version, som varierer med et par måneders mellemrum.

Tapas og vin i hyggelige omgivelser
Facebook skriver VinDanmark, at tapasanretningen er til to personer, og den koster 149 kroner. For 200 kroner får du både tapas og to glas vin, hvis du kommer forbi havnepromenaden på en torsdag.

På anretningen i marts og april måned er serranoskinke, andepaté og iberisk chorizo fra sortfodsgrise i selskab med tre slags ost. En mellemlagret ost fra Ulvedal, som udvikler små krystaller, når den modnes, en sød nøddeagtig ost med et strejf af salt samt en luksus brie.

VinDanmarks tapas serveres med snacks, tapenade, tomatsalat og stenovnsbagt brød. Der er også mulighed for at tage platten med hjem.