Kom til vin, petanque og streetfood ved Ridehuset

Kom til vin, petanque og streetfood ved Ridehuset

af -
Foto: Pixabay.

23. og 24. august kan du deltage i Vin & Petanque Festival på Officerspladsen ved Ridehuset i Aarhus.

Er du vild med vin og en haj til boldspillet petanque? Så sæt kryds i kalenderen fredag den 23. og lørdag den 24. august. Her afholder butik og bar Vin & Petanque nemlig en Vin & Petanque Festival på Officerspladsen ved Ridehuset i Aarhus.

Ifølge Vin & Petanque – der normalt har hjemme på Østergade – er festivalens fokus på hygge, sjov samt plads til alle.

På festivalen kan du købe champagne, vin og naturvin samt forskellige cocktails, ligesom du kan stille sulten med østers, panini, pølse og ost. Lørdag vil der desuden blive afholdt smagninger i vin, dansk whiskey og dansk rom. Det skriver Vin & Petanque på deres hjemmeside.

Du kan læse mere om festivalen og tilmelding her.

Louise Højmark
Redaktør. Uddannet cand.public. i analytisk journalistik. Svært begejstret for kaffe med mælk, gode morgenmadsplatter og langt de fleste kager.