Foto: Vesterlauget.

Madbodega inviterer til English Breakfast under NorthSide

Vesterlauget serverer English Breakfast og Bloody Mary den 10. juni under NorthSide. 

Når tømmermændene rammer dig lørdag morgen til årets NorthSide Festival, kan du sætte kursen mod madbodegaen Vesterlauget på Vestergade. Her vil der nemlig blive serveret English Breakfast og Bloody Mary fra klokken 10 til 16.

For 65 kroner får du en omgang morgenmad, mens du for 95 kroner også kan skylle hovedpinen væk med den blodrøde drink.

En English Breakfast består traditionelt af blandt andet toast, bacon, æg, baked beans og stegte pølser, mens Bloody Mary indeholder ingredienser som for eksempel vodka, tomatjuice og Tabasco.

Det er muligt at bestille bord til morgenmaden, men du er også velkommen til bare at smutte forbi på dagen. Læs mere om arrangementet her.