Velkommen: Indisk gadekøkken åbner i Aarhus

Velkommen: Indisk gadekøkken åbner i Aarhus

af -
Arkivfoto

Markedet på Ingerslevs Plads har fået en ny foodtruck med indiske lækkerier.

Indian Streetfood. Sådan lyder navnet på en ny foodtruck på markedet på Ingerslevs Plads, som netop har slået dørene op. På menuen er en række indiske specialiteter, og bag byens nye inder står makkerparret Hemanth Komar Kuna og Vasanth Rajan.

“Vores ønske er at lave autentisk mad og at bringe køkkenet ud til folk, så de kan se og smage, hvad det er, vi laver. Vores signaturret hedder Hyderabadi Dum Birijani, og det er en ret med basmatiris, kød og en blanding af 20 forskellige krydderier,” siger Hemanth Komar Kuna til Aarhus Stiftstidende.

Bygget fra bunden
Stifterne er begge uddannede bygningsingeniører med en brændende passion for mad, og de har sammen fået bygget den nye madbod helt fra bunden. De er dog med på, at det ikke er uden udfordringer at servere indisk mad fra en rullende foodtruck.

“Det [er] lidt en udfordring med indisk mad i en foodtruck, fordi det normalt er tidskrævende, og fordi vi vil lave alt frisk. De to ting har vi skullet forene, og det er gået op på den måde, at vi laver en del på forhånd, som vi så sælger lidt senere samme dag,” siger Vasanth Rajan til avisen.

Byens nye foodtruck holder på markedet hver lørdag og onsdag. Tjek menuen ud her.