NORTHSIDE På dette års Northside kan du smage lokale sommerretter fra Aarhus Food Hall som opvarmning til lørdagens hovednavne.
Social dining vinder mere og mere frem på den aarhusianske restaurantscene, og på dette års Northside Festival er det ingen undtagelse. I et hyggeligt kolonihavemiljø ved festivalen vil der som noget nyt lørdag være mulighed for at hygge med andre festivalgæster over et måltid social mad som opvarmning til hovednavnene.
Bag de små sommerretter står køkkenchefen Bjørn Madsen fra Aros Food Hall, og ifølge en pressemeddelelse vil fællesskab og en uhøjtidelig atmosfære være de bærende kræfter for arrangementet. Arrangørerne tilbyder to seatings kl. 16.00-17.30 og 19.00-20.30 lørdag den 18. juni, og prisen er 395 kroner per næse for minimum 6 retter plus drikkevarer.
Køb billetter til arrangementet her