Foto: Anders Lykke Pedersen

Ren romantik: Hold Valentinsdag på bølgen blå

Den hyggelige Bådcafé på Marselisborg Havn inviterer til Valentinsdag med mad og vin.

På tirsdag den 14. februar er det det Valentinsdag, og det skal naturligvis fejres. Men hvad med at prøve noget andet end den sædvanlige restaurant?

Den hyggelige Bådcafé ved Marselisborg Havn fejrer den romantiske aften med et særtilbud på det sejlende spisested, der ligger med fin udsigt over vandet. Menuen på det sejlende spisested koster 550 kroner, hvilket indebærer appetizer, velkomstbobler, forret, hovedret, dessert, tre glas og kaffe.

Forretten lyder på rørt laksetatar med citron-aioli, rimmet agurk og rosensirup, mens hovedretten består af langtidsstegt kalveculotte med Pommes Duchesse, svampe, saltbagt selleri og morkelglace. Den søde afslutning består af en blødende chokoladekage serveret med krystalliseret hvid chokolade, skovbær og havtornsorbet.

Hvis du er studerende, er der studierabat på 20 procent, hvis du tager studiekortet med.

Læs mere her.