Cocktails i solen: Bar serverer udendørs på Store Torv

Cocktails i solen: Bar serverer udendørs på Store Torv

af -
Foto: Alberts Bar.

Fra fredag den 25. maj kan du få serveret drinks og cocktails udendørs på Alberts Bar.

Leder du efter et sted til en cocktail i solen, bliver du glad for denne nyhed. Cocktailbaren Alberts Bar på Store Torv starter nemlig op med udeservering fra fredag den 25. maj klokken 12.

”Vi har en af Aarhus’ bedste placering med et flot sceneri og godt udsyn til vores smukke domkirke. Vi har også masser af soltimer, så vi glæder os til at starte udeserveringen op igen,” fortæller medejer af Alberts Bar, Mads Heitmann.

Udeserveringen ved Alberts Bar vil være åbent alle fra mandag til lørdag i sommerperioden fra klokken 11 til 24. Her kan du købe cocktails, drinks, vin og øl samt lette tapasanretninger.

Alberts kører blandt andet et tilbud på øl og vin ad libitum i to timer samt én tapasplatte til 245 kroner.

I alt 60 pladser bliver tilgængelige i et afskærmet cafémiljø midt på torvet foran indgangen til Alberts.

Du kan se Alberts cocktailmenu lige her.

Philip Selmann
Skribent. Har en ph.d. i at spise lasagne og er generelt glad for det italienske køkken. Oliven er mit kryptonit. Studerer kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.