ANNONCE: Uddannelsen som landmand i Aarhus lærer eleverne at arbejde med dyr, maskiner og afgrøder.
Vil du arbejde med dyr, have din egen gård eller producere nogle af verdens bedste fødevarer? Så skal du blive landmand på Jordbrugets Uddannelsescenter i Aarhus.
Uddannelsen tager op til 4 år og 3 måneder og giver masser af muligheder for at trække i arbejdsbukserne under åben himmel. En stor del af uddannelsen finder nemlig sted på en gård, hvor man sammen med de andre landmandselever lærer om alt fra malkning til traktorkørsel.
”Vi er nærmest udenfor hele tiden, og det passer perfekt til mig, fordi jeg altid haft svært ved at sidde stille på skolebænken. På gården får man også et tæt forhold til både lærerne og de andre elever, hvilket er en stor styrke,” siger den 20-årige landmandselev Jakob Grønfeldt.
KOM TIL ÅBENT HUS OM UDDANNELSEN
Mange muligheder for specialisering
Uddannelsen som landmand har flere specialer, og man vælger selv, om man vil specialisere sig i at arbejde med svin, kvæg, maskiner eller afgrøder. For Jakob var det især muligheden for at arbejde med store maskiner som traktorer og mejetærskere, der trak.
”Man kan specialisere sig i det, man interesserer sig for. Jeg har valgt at fokusere på de store landbrugsmaskiner, så dem lærer jeg en masse om. Jeg bliver nærmest halvt mekaniker, fordi vi lærer at reparere det meste selv, og det er virkeligt fedt,” fortæller Jakob Grønfeldt.
KOM TIL ÅBENT HUS OM UDDANNELSEN
Superfedt at være ude blandt dyrene
En anden af eleverne på landmandsuddannelsen i Aarhus er den 19-årige Maria Østergaard, der har valgt at fokusere på svin og kvæg i løbet af sit uddannelsesforløb.
”Jeg elsker dyr, og det er superfedt at være udenfor blandt dyrene, som vi lærer en masse om. Lige nu lærer vi for eksempel om dyrenes adfærd, så vi kan se, om de trives. Jeg har ikke endnu besluttet, om jeg vil arbejde med svin eller kvæg, men skolen er heldigvis god til at hjælpe én med at træffe det rigtige valg,” siger Maria Østergaard.
KOM TIL ÅBENT HUS OM UDDANNELSEN
Praktik med jord under neglene
Som landmandselev får man masser af jord under neglene og vind i håret under uddannelsens praktikophold, der foregår i forskellige landsbrugsvirksomheder.
“Under praktikken gik det virkeligt op for mig, hvor sjovt det er at arbejde med landbrug i det “rigtige” erhvervsliv. De forskellige praktikophold binder uddannelsens teori og praksis supergodt sammen, og jeg glæder mig til at blive færdig som landmand og komme ud at arbejde med dyr på fuld tid, om nogle år,” fortæller Maria Østergaard.
KOM TIL ÅBENT HUS 31. MAJ
Lyder det som noget for dig? Så hør mere om landmandsuddannelsen, når Jordbrugets Uddannelsescenter på Damgårds Allé 5 syd for Aarhus holder åbent hus torsdag den 31. maj fra klokken 14 til 20. Tilmelding er ikke nødvendigt, og du kan læse om dagen her.
Mød Jakob og Maria i denne video: