Pixabay

Muren er væltet: Café Stiften rykker sammen med naboen

Café Opera og Café Stiften har væltet muren og deler nu lokale. 

Når du fremover træder ind på Café Stiften på Banegårdspladsen 11 for at nyde din mad, vil det være en ny oplevelse. Café Stiften og Café Opera har nemlig slået væggen ned mellem dem, og de har lagt menukortene sammen.

“Vi har simpelthen valgt at gå sammen, fordi vi gerne vil give vores gæster de bedste muligheder. Menukortet er slået sammen, så du både kan få Stiften og Café Operas mad under samme tag,” fortæller Marianne Andersen, ejer af Stiften.

En varm nyhed på menuen
Hos Stiften er der kommet lille tilføjelse på menukortet. Fremover kan du alle ugens dage mellem klokken 12 og 16 få dagens varme ret for 59 kroner.

”Dagens varme ret vil være en klassiker, og det kan være alt fra lasagne til boller i karry. Du får et solidt måltid, der mætter,” siger Sofie Kristensen, køkkenchef på Stiften.

Café Stiften har åbent mandag til fredag fra klokken 9 til 21, lørdag 10 til 21 og søndag 10 til 20. Du kan udforske resten af Stiftens menukort her.