Foto: Café Grene.

Aarhus-café tilbyder snetilbud til 40 kroner

Café Grene tilbyder et snetilbud, som består af en valgfri drik og en græskarbolle.

Sneen har lagt sig, som et tæppe over Smilets By, og mandag den 5. marts startede med kulde til aarhusianerne.

Trænger du til at få varmen, kan du besøge Café Grene i Søndergade 11, som sælger et ”Snetilbud”, hvor du for 40 kroner kan få en hjemmelavet græskarbolle med smør og en varm drik.

”Det er jo en god ide med en bolle og en varm kop kakao, når det er så koldt udenfor. Så kan folk komme ind i varmen og nyde noget af vores mad,” siger køkkenchef ved Café Grene Nana Slivsgård.

Udover kakao kan du blandt andet vælge mellem en kop the, filter kaffe, café latte og café au lait. Snetilbuddet gælder hele uge 10.