Så’ der thai: Ny madbod åbner på Aarhus Central Food Market

Så’ der thai: Ny madbod åbner på Aarhus Central Food Market

af -
Khop Khun

Fredag den 7. september slår madboden Khop Khun dørene på Aarhus Central Food Market.

Er du også helt vild med thai-mad? Så er der gode nyheder! Fredag den 7. september åbner den thailandske madbod Khop Khun nemlig på Aarhus Central Food Market, og i åbningsweekenden den 7.-9. september får du 25 procent rabat på alle retter.

Khop Khun kombinerer danske råvarer fra ejerens hjemstavn og opskrifter fra det autentiske, thailandske gadekøkken.

”Jeg bruger råvarer af allerhøjeste kvalitet, og mange af råvarerne kommer fra den økologiske Birkemosegård, hvor jeg er vokset op,” fortæller madbodens ejer, Anton Andersen i en pressemeddelelse.

Tak til de gode råvarer
”Khop Khun” betyder ”tak” på thailandsk, og filosofien bag madboden er netop at sige tak til råvarerne ved at behandle dem med respekt og få det bedste ud af dem.

”I boden vil jeg blandt andet forkæle aarhusianerne med min version af den klassiske Som Tam, som er en salat med saltede peanuts, spicy chili og smagfuld thai fish sauce”, fortæller ejeren.

Thailandsk mad fra barnsben
Ejeren Antons opvækst med en thailandsk mor og en dansk far har præget Antons sans for madlavning, og han har både spist og lavet thailandsk mad, siden han var barn. Han har derfor også fået hjælp af sin mor til at udvikle opskrifterne til Khop Khun.

”Jeg har både lavet og spist thailandsk mad, så længe jeg kan huske, så det føles helt naturligt for mig at åbne min egen madbod”, siger ejeren.

Du kan læse mere om Khop Khun her eller på deres Facebook-side, hvor du også kan finde begivenheden for åbningsweekenden på Aarhus Central Food Market.

Jesper Konggaard
Content creator. Jeg er en sucker for spændende mad fra fjerne egne, men jeg er heller ikke kræsen, når det kommer til god italiensk pizza eller kringlede cocktails. Studerer virksomhedskommunikation på Aarhus Universitet.