Den 11. september åbner Madklubben op for deres nye italienske madunivers Lupo. Tre dage inden åbningen afholder restauranten testmiddag, hvor du kan spare 50% på din regning.
Kom til testmiddag fredag den 8. september. Hvis du er en af de hurtige, kan du blive en af de første til at opleve, hvad restauranten har at byde på, inden den officielle åbning den 11. september. Til testmiddagen får du 50% af regningen med undtagelse af vine over 650 kroner.
Du kan booke bord til testmiddagen her.
Lupo åbner i hjertet af Aarhus på Frue Kirkeplads 1 og overtager dermed lokalerne fra Madklubbens italienske restaurant Mamma’s. Med åbningen af Lupo ønsker Madklubben at omfavne det autentiske italienske køkken. Menuen kommer til at bestå af lige dele klassiske italienske snacks som arrancini, burrata og vitello tonnato samt en række pastaretter. Derudover vil der altid være større kød- og fiskeretter på tavlen.

Begrænset antal pladser til testmiddag
Der er begrænset antal pladser, og booking foregår efter først til mølle-princippet. Skulle der være fyldt, kan du skrive dig på ventelisten, og så bliver du kontaktet, hvis der åbner en plads.
På Lupo bliver al maden lavet med respekt for autentiske italienske tilberedningsmetoder. Med hjemmelavet pasta, og klassiske italienske snacks, byder Madklubben og Lupo dig velkommen med en ægte “la famiglia”-stemning.
Menuen bliver ændret med jævne mellemrum, så der altid er mulighed for at få nye madoplevelser, fortæller Madklubben-ejer Anders Aagaard.
– Vi ønsker at tilbyde en menu med fokus på kvalitet og det italienske køkken. Det bærer menukortet også i den grad præg af med vores håndlavet pasta og vores tavleretter, der skifter alt efter sæson, siger han.
Lupo har plads til cirka 140 spisende gæster. Restauranten er én ud af en længere række restaurant-koncepter, som Madklubben står bag. Madklubben har i dag mere end 40 restauranter fordelt i Aarhus, København, Odense og Esbjerg. I Aarhus har Madklubben restauranterne Food Club, Frankies, Grill, Hanzó og Madklubben.
Hvad: Lupo Aarhus
Hvor: Frue Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C, Danmark
Hvornår: Testmiddag den 8. september, åbner officielt den 11. september
Book bord til testmiddagen her.