Foto: Teriyaki Sushi

Teriyaki Sushi er klar med lækker nytårsmenu

ANNONCE Teriyaki Sushi lokker med to spændende nytårsmenuer.

Nytårsaften må maden gerne være både god og spændende og samtidig lidt mere luksuriøs end det, vi spiser til hverdag. Derfor sværger mange til sushi, der oven i købet fungerer godt sammen med både bobler, vin og øl.

Teriyaki Sushi i Viby har i år to forskellige nytårsmenuer at vælge imellem, og som noget nyt er det også muligt at købe kage med i samme omgang – så er desserten også på plads.

To nytårsmenuer
I Nytårsmenu 1 får du 38 stykker blandet sushi – perfekt til 2 personer. Her er der en god blanding af ura maki, luksusruller, nigiri og hoso maki, så der er noget for enhver smag. Menu 1 koster 299 kroner.

Den store Nytårsmenu 2 indeholder hele 60 stykker sushi, så der er nok til 3 til 4 personer. Her får du 16 stykker toppet luksussushi samt ura maki, futo maki, nigiri og hoso maki. Den store menu får du til 429 kroner.

Uanset hvilken menu du vælger, følger der selvfølgelig spisepinde, wasabi, ingefær og Teriyaki Sushis hjemmelavede soya med, lige som der i sushien bruges hjemmelavet chilimayo og teriyakisauce. Selv den sesam, der pryder sushirullerne, er hjemmeristet, så der er virkelig kælet for detaljerne.

Chokoladekage til dessert
Teriyaki Sushi har også masser af småretter, der både kan bruges som forretter eller som side dishes til sushien. De hjemmelavede forårsruller er noget af det mest populære, og du kan også bestille f.eks. edamamebønner, indbagte rejer og rejechips.

Og glem så endelig ikke desserten! For første gang kan du i år – og kun på nytårsaften – bestille chokoladekage med til 25 kroner per stykke. Det er en god, kompakt kage, der gør sig godt sammen med en kugle vaniljeis, så du får en god dessert, der ikke kræver den store forberedelse.

Bestil i god tid
Du kan købe så mange nytårsmenuer, du vil – de skal bare forudbestilles på Teriyaki Sushis hjemmeside i løbet af december, og du finder dem her.

Når du bestiller, vælger du det tidspunkt, hvor du ønsker at hente sushien, og så står den klar til dig på Skanderborgvej 222 nytårsaftensdag. Det er en fordel at bestille i god tid, for der bliver lukket ned for bestilling til de enkelte tidsrum efterhånden, som de bliver fyldt op.

Om Teriyaki Sushi
Teriyaki Sushi har eksisteret i fire år og står for god sushi af friske råvarer til rimelige priser. Lige fra begyndelsen har restauranten brugt egne opskrifter til bl.a. soya, teriyakisauce og chilimayo. I 2017 blev Teriyaki Sushi kåret til Aarhus’ bedste sushi af Smag Aarhus’ læsere.

Restauranten ligger lige ved Viby Stadion, og det betyder gode og gratis parkeringsmuligheder, når du skal hente din nytårssushi.