Foto: Pixabay.

Tag til tequila-smagning på Frederiksbjerg

Til efteråret kan du smage syv slags tequila hos SMAGFØRST på Jægergårdsgade.

Er tequila det nye gin og rom? Bedøm selv, når vin- og spiritushandlen SMAGFØRST afholder tequila-smagning i butikkens lokaler på Jægergårdsgade den 26. oktober fra klokken 19.

“Der findes et stort udvalg af kvalitets-tequila lavet på 100 procent agavekaktus, både almindelig og fadlagret. Dem skal vi smage syv forskellige af, og du kan glæde dig til en langt langt bedre oplevelse end ‘den med hatten’,” skriver SMAGFØRST på deres hjemmeside.

Mellem smagningerne vil der blive serveret brød og vand til at rense smagsløgene med.

En billet til arrangementet koster 300 kroner per snude og kan købes her.