Foto: Pixabay.

Så er der tarteletter: Kom til mesterskab i tarteletspisning i Aarhus

Søndag den 1. september er der Bilkamesterskaber i tarteletspisning, blandt andet i Tilst-varehuset ved Aarhus. 

Er du en champ til at spise tarteletter, så har varehuset Bilka udfordringen til dig: Søndag den 1. september klokken 13.00 afholder Bilka nemlig for andet år i træk Bilkamesterskaberne i tarteletspisning.

Her konkurrerer du med andre tartelet-spisere om at få flest tarteletter i maven på 10 minutter.

I Aarhus finder konkurrencen sted i Bilka ved Tilst. Hovedpræmien på tværs af landets 14 Bilka-bistroer er et gavekort på 3.000 kroner til Bilka, mens hvert varehus desuden præmierer den lokale 1.-, 2.- og 3.-plads.

Du kan læse mere om konkurrencen og tilmelde dig mesterskabet her. Der er kun plads til 10 deltagere i hver bistro, og tilmelding foregår efter først til mølle-princippet.