Foto: Pixabay.

Tartelet-festival med tarteletter og fadøl ad libitum rammer Aarhus

Café Guldhornene i Klostergade inviterer nu til tartelet-festival fra torsdag den 26. oktober til lørdag den 28. oktober. 

Budskabet er gået klart igennem: Aarhus ELSKER tarteletter!

Café Guldhornene i Klostergade 28 inviterede onsdag den 4. oktober til Tartelet-fredag, men kunne melde udsolgt allerede klokken 8 om morgenen torsdag den 5. oktober.

Derfor udvider baren nu det oprindelige koncept Tartelet-fredag til en Tartelet-festival, der strækker sig fra torsdag den 26. oktober til lørdag den 28. oktober.

Alle tre dage byder fortsat på tarteletter og fadøl ad libitum i to timer fra klokken 18 til 20 for kun 129 kroner – fredag er dog fortsat udsolgt.

Skal du nå at få fingrene i en billet til torsdag eller lørdag, kan du gøre det her.