Så er der indisk comfort food: Pop up-restaurant inviterer til streetfood-event

Så er der indisk comfort food: Pop up-restaurant inviterer til streetfood-event

af -
Foto: Pixabay.

Den indiske pop up-restaurant Tadka byder på indisk streetfood lørdag den 29. juli. 

Er du vild med det indiske køkken, så sæt i kryds i kalenderen på lørdag den 29. juli fra klokken 16.30 til 20. Da afholder den indiske pop up-restaurant Tadka nemlig streetfood-arrangementet “Chit-‘Chaat’ & hurry, get some ‘curry’.” 

“Indere elsker deres snack-sessions på de mest beskedne gadehjørner, og vi vil give folk i Aarhus den samme oplevelse,” står der blandt andet på Facebook-begivenheden.

Rajma Curry og Chicken Stew
Ifølge Tadka vil dagen byde på indisk comfort food som “Rajma Curry” med røde kidneybønner og “Chicken Stew” med kylling og basmatiris.

Maden bliver serveret i takeaway-bokse, så du kan spise retterne både på stedet eller tage dem med hjem. Der er et begrænset antal portioner, som vil blive solgt efter først til mølle-princippet.

Du finder pop up-restauranten i Stiften Loungen på Frederiksgade 78C. Læs mere om arrangementet her.

Louise Højmark
Chefredaktør og journalist på SMAG Medier. Elsker mad og journalistik og stræber efter at forene de to på bedst mulig vis. Uddannet cand.public. i analytisk journalistik og har i hverdagen en svaghed for god kaffe og al slags bagværk.