Den landsdækkende SushiMania slår dørene op ved Viby Torv på onsdag den 17. maj.
Frisk på en omgang gratis sushi? Så stå klar ved Viby Torv klokken 15 på onsdag den 17. maj. Her åbner den landsdækkende sushikæde SushiMania nemlig sin tredje aarhusianske take away, og de første 300 kunder forkæles med en boks med seks stykker sushi.
Hos SushiMania er konceptet, at du selv kan vælge dine favoritstykker fra butikkens kølediks og dermed customize dit eget måltid – et såkaldt pick’n’mix.
Den nye take away på Viby Torv bliver SushiManias 16. butik i Danmark. Der er efter sigende yderligere to butikker på vej.